| Vi besøgte Han Herred Golfklub søndag den 24. juni 2001. Det var en dejlig dag, hvor der var godt vejr og kun en let vind.
Banen i Han Herred er pt. under omlægning, og det betyder, at der er en hel del "blå pæle" (areal under reparation) samt nogle midlertidige tee-steder. Det går selvfølgelig lidt ud over helhedsindtrykket, mens man spiller sin runde, men tag ikke fejl! Banen hører absolut til blandt de bedre, og der er mange spændende og udfordrende huller blandt de 18. Når så engang omlægningen er komplet, vil banens i forvejen høje standard, blive løftet endnu en tak.
Træningsfaciliteterne i Han Herred er ganske gode og specielt puttinggreen, er en man husker. Den er dejlig stor og kuperet, og her kan man virkelig træne sine lange putts. Det savner vi faktisk en hel del steder, for lagputting er nok for mange noget af det sværeste. Her i klubben kan man træne putts på 20-30m, og det giver "et stort plus i bogen" hos os. Indspilsgreen ligger lige ved side af puttinggreen og er i en ganske god stand. Drivingrange har gode udslagsmåtter, men vi mangler et bedre ståunderlag, da det de har, er af gummi og godt kan være en lille smule glat. Derudover vil vi sige, at der sagtens kunne være en smule bedre afstandsmarkeringer på rangen. For de langtslående kan det være en lidt farligt at trække helt igennem med driveren, da rangen ikke er den længste vi har set; første fairway ligger lige bag rangen, og er i spil for de langtslående. Endvidere ligger par 3 banen lige ved siden af drivingrange, og man kan faktisk uden de store problemer slice eller hooke sin bold derind. Det kan give nogle lidt kedelige episoder, av!!!
Der findes i øjeblikket kun en midlertidig baneguide i Han Herred (A-4 kopi af hullerne), og allerede på 1. tee mangler man en detaljeret afstandsopmåling. Men vi fik at vide i klubhuset, at en ny baneguide er under udarbejdelse, og den glæder vi os til næste gang, vi kommer.
På først hul ligger man blødt ud med et par 5 på 435m dogleg højre med et blindt slag til green.
Det første hul man virkelig husker, er 4. hul, som er et kort men smalt par 4 på 261m. Her ligger tee-stedet højt, og hele hullet ligger helt op ad en skovkant i højre side og med diverse træer i venstre side. Dette bevirker, at man
føler, man skal slå sin bold igennem hullet på en alt for lille tragt! Problemet med dette hul er sikkerheden eller manglen på samme. Man kan simpelthen ikke se sit landingsområde i bunden af fairway, og dermed kan man ikke vide, om der går nogen dernede - med mindre de er lokalkendte, der stiller baggen så langt frem, at den kan ses fra tee-stedet, og først derefter leder efter deres bolde, inden de går tilbage til baggen og henter deres værktøj for til sidst at gå tilbage til bolden for at slå. Ikke den optimale løsning på et sikkerhedsproblem. Vi lukkede et par lokale igennem, og det var ved at koste os flere huller i hovedet fra det næste hold, da vi gik og ledte efter et par bolde. Der mangler en klokke eller lignende, så man kan advare det efterfølgende hold på tee-stedet. Bortset fra dette er det et rigtigt sjovt hul at spille, og man får virkelig testet sin præcision. Hvis du bruger driveren, har du chancen for en eagle eller en 10er; Vælger du at slå et langt jern, kan du godt slippe af sted med en god score
på dette hul, da greenen ikke er så godt beskyttet.
For at komme til hullerne 5-8 skal man ud på en mindre udflugt, blandt andet over en lang gyngende bro (husk søsygetabeletter), før man kommer ud i et dejligt åbent marklandskab. Her kan man på en klar dag se langt omkring, og man føler sig virkelig "midt i naturen", hvilket er en skøn fornemmelse.
Hul 5 er et par 4 på 380m, er banens sværeste, men det er ikke længden, der gør det svært, nej det er vinden, når du kommer ud i det åbne landskab og placeringen af søen, der ligger 218m ude i drivning afstand. I andet slaget er bækken i spil for dem, der ikke slår så langt. Greenen er beskyttet af rough hele vejen rundt, så par er en meget god score på dette hul.
Efter to kønne par 3 huller (9. og 10.) kommer man til et meget spøjst hul. 11. hul, som igen er et kort par 4 på 251m, går temmelig meget opad hele vejen til green, og rammer man ikke fairway, ligger man i noget smukt, men meget sejt, lyng. Da vi kom frem til vores bolde, som selvfølgelig lå i lyngen, mødte vi en flok gumlende får! De lå henslængt i lyngen og var ret ligeglade med et par ophidsede golfspillere. De kiggede bare overbærende på os, og guderne må vide,
hvad de har tænkt! Sjovt lille indslag fra Moder Natur.
15. og 16. hul er to meget forskellige og temmelig udfordrende par 5 huller på henholdsvis 522m og 487m. Specielt 16. hul gav os en del problemer, fordi man her bliver fristet til at skære en dogleg og gå efter green i andet slag. Vi satsede og Peter og Lars blev straffet maksimalt!! mens Jan fik udbytte af satsningen og fik sin par! Synd han ikke kan putte. Sådan er golf jo nogle gange, heldigvis.
17. hul rummer samme faremoment som på 4. hul, så det skal der ikke vades mere rundt i. Igen et blindt hul som giver redaktionen myrekryb.
Alt i alt er det en rigtig god oplevelse at spille banen i Han Herred, både golf- og naturmæssigt. Det er en sjov og udfordrende bane at spille, og greens er rigtig gode, hvilket betyder meget for os. Klubhuset er et godt lille hus med gode omklædningsmuligheder og bad. Restaurant er der desværre ikke noget af, men man kan jo altid spise sin egen madpakke og trække øl og vand i klubhuset. Når baneomlægningen bliver færdig, så er vi i hvert tilfælde klar på 1. tee igen og igen og igen......
Vi har efter besøget modtaget følgende besked pr. mail fra et medlem af Han Herreds Golfklub omkring sikkerheden på banen:
Jeg kan fortælle jer at der nu er taget hensyn til sikkerheden på hul 4 og 17. Ved hul 4 er opsat en advarsels lampe man aktivere når man går ned i det blinde område og først kan slukke igen når man når green. Ved hul 17 er rejst et tårn så man der fra kan se hele hul 17 også nede i hullerne og bag den sidste bakke.
|