OM FORE.DK
Forsiden
Ideen
Kriterier
Personer
Annoncering
BANER
Danske
Udenlandske
LINKS
Danske
Udenlandske
GOLF I TV
Oversigt
MAILLISTE
Tilmelding
GOLFNYHEDER
Engelske
BRUGTMARKED
Køb og salg
Debat
Debat


Få FORE.DK som startside


  > Email  >Baneanmeldelse>Fordeling af points
Hjarbæk Fjord Golf Klub

Kontaktoplysninger:

Adresse:Hjarbæk Fjord Golf Klub
Stavildvej 2, Lynderup
8832 Skals
Hjarbæk Fjord Golf Klubs logo
Telefon:8669 6288
Telefax:8669 6268
E-mail:formand@hjarbaekgolf.dk
Hjemmeside:http://www.hjarbaekgolf.dk
Pro Shop:8669 6264 - fax: 8669 6240
Restaurant:8669 6242 - fax: 8669 6268
Kørselsvejledning:Golfbanen er beliggende øst for Hjarbæk Fjord v/Limfjordens sydlige ende, 25km fra hhv. Viborg, Skive og Hobro. Fra Viborg: Kør mod Skive og drej af ved vej nr. 533 mod Løgstør. Skiltning til golfbanen i Låstrup, Nr. Rind og Sundstrup v/Virksund.
(Brug evt. KRAK til at få en rutebeskrivelse fra dit hjem til klubben)

Praktiske oplysninger:

Greenfee:Senior: kr. 220,-/300,- (2004)
Handicap-krav:North & South: Max 40 i højsæsonen. Vest: Max 54 i højsæson
Huller:3 x 9 (27 huller) + 6 huls par 3bane
Par:North: 36 - South: 36 - Vest: 35
Længde:North: 2886m - gul /2505m - rød
South: 2883m - gul /2515m - rød
Vest: 2631m - gul /2343m - rød
Booking On-line?Ja - kan ske via email fra hjemmesiden
Slope / herrer:N/S (135 - gul) CR 71,8
S/V (126 - gul) CR 70,1
V/N (124 - gul) CR 69,8
Slope / damer:N/S (134 - rød) CR 73,5
S/V (123 - rød) CR 72,2
V/N (121 - rød) CR 71,4

Faciliteter:

Driving range:Ja
Putting green:Ja
Indspilsgreen:Ja
Omklædning / bad:Ja
Restaurant / kiosk:Ja
Pro Shop:Ja
Andet:Ny 6 huls par 3bane
FORE.DK's samlede indtryk af banen - anmeldelsen
Hjarbæk Fjord er et af de bedste golfcentre i Danmark, og her er mulighederne mange; Der er 27 rigtig gode huller placeret i tre sløjfer: 1N, 1S og 1V, hvor 1V må siges at være den lette og mere flade af de tre sløjfer. Du kan kombinere dine 18 huller, som du vil, og har du lyst til at gå 27 huller, kan du bare tage dem fra en ende. Desuden er der også en par 3 bane med 6 huller. Banen i Hjarbæk er ikke den sværeste, vi har besøgt, men den er til gengæld i hamrende god stand (og dette skal ikke forstås som om banen er let - for det er den ikke). Det burde være standard for mange andre danske klubber. Klubhuset er meget flot, og du bliver professionelt modtaget, når du ankommer.

Træningsfaciliteterne er så godt som optimale. Drivingrangen ligger lige ved siden af N1 og S1 og er meget svær at komme udenom. Udslaget er fra græs, som er i god stand. Rangen har også et udslagssted, hvor der er placeret et spejl, så du rigtigt kan se de fejl, du står og laver. Den eneste fejl ved rangen, som vi kan se, er, at det er muligt at slå en skævert over på fairway på hul 1S, og det kan godt være en smule farligt. Så husk at råbe FORE, hvis du laver sådan en. Puttinggreen ligger lige nedenfor terrassen og er af den bedste kvalitet, så hvis du ikke putter godt, er det ikke greens skyld. Indspilsgreenen ligger lige ved siden af puttinggreen og er af samme gode kvalitet med gode muligheder for at træne bunkerslag. Så der er ingen undskyldninger for ikke at træne.

1N er normalt første tee, så der startede vi også. Det er ikke en nem start du får; Et par 5 på 447m med træer hele vejen op langs højre side og en barsk rough i begge sider - men hvem siger, det skal være nemt. Andet slag er et layup eller et langt og meget risikabelt slag, da green er meget smal og gardet af tre bunkers; En i forkant, en i venstre og en i bagkant, så det vil nok ikke være så smart at lege helt her. Gå i stedet efter din par på dette hul.

4N er et dejligt lille par 3 på 112m, som lyder af meget lidt, men det er faktisk rimelig svært. Det skyldes, at det for det meste spilles ind i vinden, der kommer fra fjorden, som ligger lige bag. Udslaget kan være alt fra et sandjern til et 7- måske 6-jern alt efter vinden. Greenen er ubeskyttet, men er omkranset af træer, og det hul, du skal slå ind gennem, er ikke ret stort. En birdie er dog inden for rækkevidde.

Hul 1S er et af de sjove efter vores mening. I drivet kan du ikke bare rykke hvad som helst op af baggen. Næ, her skal du langt frem - meeenn ikke for langt, for så er andet slag næsten dødt - samtidig må du ikke slå for kort, så bliver andet slag nemlig for langt. Nej, det bedste ville være at slå den ud til ca. 200m og så tage de sidste 165m i andet slag. (Du kunne jo også lege John Daly og flyve den 250m) Andet slag er heller ikke det nemmeste, du kan stå overfor, da du har et sted mellem 155-170m ind til green, som er meget smal og beskyttet af en bunker i højre forkant. Det eneste positive, der kan siges om andet slag, er, at det skal slåes fra en fairway, der ligger 15-20m højere end green, så kan du spille dette hul til dit handicap, er der grund til at være stolt.

Hul 3S er denne sløjfes sværeste, og det kan vi godt forstå (fra hvid tee er det nok et af Danmarks længste par 5 huller på 588m). Det er et par 5 på 488m (fra gul tee, som vi spiller), som er strakt ud, så det er smalt med et par fariway bunkers, som er placeret strategisk rigtigt i forhold til drivet og andet slag. Dette hul skal spilles med omtanke. Det vigtigste slag må siges at være tredje, for det kan godt gå hen og blive 120-150m langt. Indspillet er ind til en smal green, der er godt beskyttet at tre bunkers; Derudover er greenen let kuperet, så en par eller en bogie er en god score her.

Hul 5S er et spøjst lille par 4 hul på 269m dogleg venstre. I drivet er det meget vigtigt, at du placerer dig rigtigt, for ellers skal du slå et blindt andet slag ind i skoven mod green og bare håbe på det bedste.

Hul 3V er et par 4 på 309m og faktisk lige til at gå til. Her er det ikke nødvendigt at bruge driveren, da der er chance for at gå i vandet, der ligger 217m ude i venstre side af fairway. Brug i stedet et langt jern eller 3-5 kølle i drivet. Indspillet er kort, men ikke let, da der er vand til venstre og to bunkers til højre for green - men par eller birdie er et must her.

Hul 5V er et par 3 på 109m, som ikke er svært men et rigtigt lille præcisionshul, hvor din længdekontrol kommer ind i billedet. Green er kun beskyttet af en bunker i venstre side, så en par skal du have - en birdie er godt.

9V er et par 4 på 337m dogleg venstre, hvor du driver ud mod en bunker, der er placeret i dogleggens højre side, så kan du slå en lille draw her, er det optimalt. Andet slag er ligesom at slå op i en tragt, da det hele bliver smallere og smallere hele vejen op mod green, som er beskyttet af en bunker kort før green. En par er en god måde at slutte din runde af på.

Når du så har travet rundt hele dagen og er totalt udmattet, er det kanongodt, at restauranten laver sådan en god omgang mad, at man tror det er løwn (og priserne er faktisk på din side). Pro-shoppen er en af de bedre i landet, og her er muligheder for at få skræddersyet et sæt til dig (men husk pengepungen). Alt i alt må vi nok sige, at her er ikke meget at sætte en finger på, så se at få golfudstyret slæbt ud i bilen og kom af sted, for dette er ikke kun en golf, men også en skøn naturoplevelse, som du ikke må gå glip af.

FORE.DK's fordeling af golfbolde (points)
Banens beliggenhed: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens harmoni: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens hulforløb: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Fairways: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Bunkers: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Greens: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Variation: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Sværhedsgrad: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Faciliteter: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Golfbolde (point) i alt: 39 Golfbolde - max 6 pr. kategori af 54 mulige
>Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
English version
 
 
27.06.10
Smukke Ærø - prøv Ærø Golf Klub.
 
11.09.09
Fantastiske Spanien - prøv Emporda Golf Resort.
 
 
 
 
 
 
 

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!

FORE.DK - Copyright
Opdateret d. 18.01.2005 webmaster