OM FORE.DK
Forsiden
Ideen
Kriterier
Personer
Annoncering
BANER
Danske
Udenlandske
LINKS
Danske
Udenlandske
GOLF I TV
Oversigt
MAILLISTE
Tilmelding
GOLFNYHEDER
Engelske
BRUGTMARKED
Køb og salg
Debat
Debat


Få FORE.DK som startside

  > Email  >Baneanmeldelse>Fordeling af points
Kokkedal Golfklub

Kontaktoplysninger:

Adresse:Kokkedal Golfklub
Kokkedal Alle 9
2970 Hørsholm
Kokkedal Golfklubs logo
Telefon:+45 4576 9959
Telefax:+45 4576 9903
E-mail:kg@kokkedalgolf.dk
Hjemmeside:http://www.kokkedalgolf.dk/
Pro Shop:+45 4576 9321
Restaurant:+45 4576 9928
Kørselsvejledning:Fra Kokkedal Station køres direkte over Kokkedal Alle, som fører til golfklubben.
(Brug evt. KRAK til at få en rutebeskrivelse fra dit hjem til klubben)

Praktiske oplysninger:

Greenfee:Senior: kr. 350/450 (hverdage/weekend)
Handicap-krav:Max 32
Huller:18 huller
Par:72
Længde:5923m - gul / 5019m - rød
Booking On-line?Ja, via Golfbox
Slope / herrer:(128 gul) CR 71,6
Slope / damer:(122 rød) CR 72,0

Faciliteter:

Driving range:Ja
Putting green:Ja
Indspilsgreen:Ja
Omklædning / bad:Ja
Restaurant / kiosk:Ja
Pro Shop:Ja
Andet:
FORE.DK's samlede indtryk af banen - anmeldelsen

Søndag den 12. september 2004 besøgte vi (Lars og Jan) Kokkedal Golf Klub. Vejret så lidt gustent ud, da vi ankom til det charmerende klubhus, og vi frygtede, at vi ville få brug for regntøjet i løbet af dagen. Vi slap dog heldigvis for at iføre os vores "gummitøj", men vinden var en faktor, vi måtte kæmpe mod hele vejen rundt på de 18 huller. Der kom dog også et par små byger, så vi slap ikke helt. Banen er en parkbane, som dog også er åben på flere af hullerne, og hvis vinden blæser kraftigt, som den dag vi spillede banen, kan du hurtig løbe ind i nogle problemer. Vi havde hørt, at der skulle være flere super huller på banen, og vi må give rygterne ret i. Vejret var som fortalt lidt gustent, og der var ret truende, men vi håbede det bedste og bad samtidig en lille bøn for, at vinden skulle lægge sig. Temperaturen var omkring 18-20 grader og egentligt ganske behageligt. Klubben ligger lige op af stationen, og du kan faktisk godt komme med toget, og derefter gå over for at spille en lille runde golf.

Træningsfaciliteterne er ganske fine i Kokkedal GK, og de er i god stand. Drivingrange ligger langs med hul 1 og for enden af rangen, kommer hul 17 lidt "i spil". Vi er ikke dem, der slår længst i denne verden, men alligevel kunne vi slå en driver, der fløj helt ned på 17. hul. Vi havde også en skævert, der kom ned på første. Såååå, pas på. Da vi spillede dette par 3 (hul 17), fandt vi mange rangebolde i hullets bunkers og omkringliggende rough. Der er godt nok et hegn for enden af drivingrangen, men bolde kan let snige sig igennem og over. Husk dette, når du står på range og træner, samt når du spiller hul 17!! Puttinggreen ligger lige ved siden af første tee, og det er let at se herfra, hvornår der er plads på teestedet. Selve greenen er stor, onduleret og bolden løber jævnt og godt. Der er et indspilsområde ovre ved side af klubhuset, og her kan du træne indspil i timevis. Alt i alt god kvalitet.

Hul 1 er et par 4 på 321m, og det er virkelig en brat opvågning. Hullet stiller store krav til præcision og allerede fra teestedet, skal du være oppe på mærkerne. På grund af hullets længde og hældningen på fairway, skal du ikke slå mere end en spoon ud, hvis du kan finde fairway med sådan én. Den er nok lidt lettere at slå præcis med. I begge sider af fairway ligger to lange bunkers på ca. 30m og havner du i én af dem, får du et meget svært slag til green. Der er (naturligvis) out of bounds ind mod drivingrange i venstre side, men du skal være noget skæv fra tee for at havne derinde. Du skal derimod passe mere på de nævnte bunkere og vandhazarden, som ligger i venstre side, små 200m fra tee. Du skal helst placere dit drive i midten eller lidt i højre side af fairway for at kunne se greenen. Denne ligger gemt lidt, da hullet knækker i en slags s-form kort før green. Hvis du er lidt fræk og meget præcis, kan du jo også bare slå et langt jern eller en wood op langs med den venstre fairwaybunker, for så har du frit udsyn til green. Men det kræver sin mand eller kvinde. Umiddelbart til højre for green ligger endnu en vandhazard og "venter" på din bold. Den er så absolut i spil, da det ikke er usandsynligt, at du kommer ind fra højre side af fairway. Yderligere er greenen beskyttet af to bunkers - med én i hver side og yderligere en ca. 25-30m før green i venstre side. Så slå du bare. Green er heller ikke den nemmeste på banen, så hvis du smutter derfra med en handicappar skal du være tilfreds. Det er et barskt hul at åbne sin runde med, og måden du takler det på, kan godt blive et varsel om, hvordan det skal gå resten af vejen rundt. Golf er jo et mentalt spil, ved du nok ...!?!?

Hul 4 er et sjovt par 5 på 465m med en del bunkers i spil. Fra teestedet skal du tage dig i agt for den store fairwaybunker, som ligger godt 220m fra tee i venstre side. Den kan i øvrigt ikke ses fra tee, men hvad gør det, når det ikke er noget, der skal rammes. Der er sådan set heller ikke nogle forhindringer før bunkerne, så slå du bare ud. Mennnnnn - slår du rigtig langt kommer træerne og buskene, som ligger ca. 240m fra tee i højre side, i spil. Det bedste er egentlig bare at slå kort af bunkeren i venstre, eller op lige højre om bunkeren hvis du er en af de længerslående. Men den sikre løsning er nok at slå kort og så herfra lave et sikkert layup til favoritafstand. Ok, "bare" det er det jo ikke helt, for hele fire bunkere krydser fairway fra ca. 100m før green og næsten helt ind til 50m før green, og de kan meget let komme i spil. Der ligger desuden en lille vandhazard ca.130m før green, som du lige skal kigge efter. Sørg for at tage rigeligt med jern for at forcere bunkerne og komme i god position. Det er ikke fedt at skulle slå et langt bunkerslag mod green, vel!? Har du lidt mere krudt i køllen, kan du sagtens nå green i to. Oppe ved green er der flere bunkere, nemlig to styk, som ligger "alt for godt placeret" med en i hver side i forkanten. Det kan dog godt være, at du skal tænke lidt mere over dine slag, hvis der er modvind, for så kommer de fire bunkers rigtig i spil. Er du på green i to eller tre slag, har du alle muligheder for at gå over til næste tee med et meget stort smil på læben, da green ikke er den sværest. Til gengæld har den nogle lumske fald. På trods af, at hullet ikke hører til blandt de længste, er det rigeligt svært at spille, og det kræver som minimum, at du lige tænker dig om, inden du slår et slag, eller rettere sagt course management. Godt par 5 efter vores mening. Vi fik begge par, og så er det jo let at være begejstrede..... Specielt fordi vi spillede det i modvind!!

Indspil til Kokkedals hul 5 Hul 5 er endnu et svært hul, og denne gang handler det om et par 4 på 361m. På dette hul er både drive og indspil svære, men det er måske specielt dit andet slag til green, der vil volde dig vanskeligheder. Drivet er så absolut ikke nemt. Der ligger to fairwaybunkere, du skal holde øje med, nemlig én i hver side. Den første ligger i højre side og starter ca. 190m fra tee, og du skal slå ca. 205m for at komme sikkert over den. Den anden ligger i venstre side, er noget større, og den vil være meget svær at flyve, da der er ca. 215m til den og godt 245m over den, så det bedste er at slå dit drive ind over bunkeren i højre med en draw. DET er det perfekte teeslag, og dette vil bringe dig i position A1. Grunden til, at du helst skal ligge i venstre side af fairway, er, at green ligger lidt gemt i en lille dogleg til højre, og at der lige foran green, er vand i spil. Lyder det ikke dejligt enkelt!? Hvis du ikke ligger det perfekte sted, står du med et halvblindt slag over vand, ind til en forholdsvis lille green. Desuden er der buske og små træer foran vandhazarden, og disse skal naturligvis flyves for at komme på green. Fik vi nævnt de to green bunkers, som er placerede med en i hver side!?!? Nå, ja, slår du for langt i venstre, kommer skoven måske i spil, og det er jo ikke sjovt, og er du for langt af green, kan du stå og hygge dig med en meget sej rough, som næsten er umulig at spille fra. Green er et kuperet, og den kan godt give dig lidt problemer, da der er nogle fald, som er meget svære at se. Dette herlige par 4 (for det ER et lækkert golfhul) er spændende at spille, og det kræver såvel dygtighed og held at du få din par her. Vi var begge både dygtige (Lars)og heldige (Jan). Super par 4 hul som kræver meget af dig og dit spil.

Hul 11 er et laaangt og meget smukt par 3 hul på ikke mindre end 185m, hvor du sagtens kan stå og blive lidt bange for dit udslag, hvis du står for længe på teestedet. Vi rendte ind i dagens eneste regnbyge, mens vi spillede hullet, så det var frem med gummitøjet i en fart, men det lod vi os da ikke skræmme af. To gode pars blev det, efter vores mening til, men Lars måtte dog helt op og slå en lille spoon og Jan et solidt 3-jern, for at vi kunne komme hen til green. Vi havde en fornuftig modvind, og det gjorde det da ikke lettere at spille hullet. Til gengæld var vi heldige med, at pinden stod i den forreste del af greenen. Kort før denne er der en smal indgang mellem flotte træer, som troner på begge sider af "fairway". Du SKAL ramme denne passage meget præcis, hvis du skal på skiven i første hug. Hvis du i øvrigt skal miste bolden her, skal det være i højre side, da venstre er spækket med træer og noget meget sej rough, hvorfra du kan let få et umuligt slag. I højre forkant er der en mellemstor greenbunker, som vil være noget lettere at slå videre fra. Skulle greenkeeperen være så sjov at sætte flaget helt i bagkant, skal du passe på ikke at slå over green, for så kan du godt løbe ind i nogle alvorlige problemer, da der er et stort buskads lige bag green. Herfra tror vi ikke, at der kan spilles golf!!!! Hvis du ikke føler for at gå efter greenen i første hug, så spil kort og forsøg at lave en ind og i for en par eller tag en bogey med et smil... Det er såmænd ingen skade til. Det kunne vi vist godt lære lidt af en gang i mellem. Green er ret kuperet, og den kan du hurtig komme til at tre-putte, hvis du ikke er omhyggelig med at gøre arbejdet færdigt. Hullet er skønt at kigge på og udfordrende at spille.

Her er lige en lille kort beskrivelse af det hul, vi mener, er et af banens sværeste. Hul 13 er noget tung at danse med, men det hænger måske sammen med, at hullet er et par 4 på 391m..... OP AD BAKKE . Hullet er lige hele vejen og på din vej til green, skal du passere en bunker i højre side, ca.175m fra tee og en bunker i venstre side, ca. 210m fra tee. I dit lange andet slag - ja måske tredje slag skal du flyve over et flot stengærde, som ligger små 110m før green, og det er vigtigt, at du flyver over.... Ja, du kan nok selv tænke tanken til ende. Foran til venstre for green ligger en langstrakt bunker og i højre side ligger en lidt mindre udgave. Begge er "irriterende" og rigtig meget i spil. Vi fik naturligvis fornøjelsen af, at spille hullet i en stiv kuling (det blæste mere og mere op, jo længere vi kom frem på banen) og det betød, at vi slog driver+spoon+chip+.... for at komme i hul. Puha, det fik altså sveden frem at spille det hul. Et kanon hul som skal spilles og ikke læses.

På vej op mod 18. green kan du nyde udsigten til det flotte gamle slot, som ligger og kigger ud over banen. Det er et smukt syn, og det skal du huske at indprente dig, når du forlader greenen og begiver dig ind i klubhuset for at proviantere. Det kommer nok alligevel helt af sig selv, og alt i alt vil der være mange synsindtryk, som hænger ved efter et besøg i Kokkedal GK. Efter runden skal der jo lidt til for at få væskebalancen og fedtdepoterne fyldt op igen, og det kan du sagtens gøre inde i den ret gode restaurant, der også har fornuftige priser. Banen ligger smukt, og du møder mange veldesignede og spændende golfhuller blandt de 18. De er alle meget forskellige, og banen her er en bane, du vil kunne spille mange gange uden at blive træt af det. Banen er generelt i god stand, og det er en fin oplevelse at spille en runde eller to her. Vi nød vores besøg rigtig meget, og vi har mange gode minder fra vores søndag i Kokkedal GK.

FORE.DK's fordeling af golfbolde (points)
Banens beliggenhed: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens harmoni: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens hulforløb: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Fairways: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Bunkers: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Greens: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Variation: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Sværhedsgrad: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Faciliteter: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Golfbolde (point) i alt: 39 Golfbolde - max 6 pr. kategori af 54 mulige
>Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
English version
Under construction
 
 
10.07.11
Fantastisk bane! Stensballegaard Golf.
 
13.06.11
Fransk namme-nam Golf Country Club de Cannes-Mougins.
 
 
 
 
 
 
 

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!

FORE.DK - Copyright
Opdateret d. 1.8.2006 webmaster