OM FORE.DK
Forsiden
Ideen
Kriterier
Personer
Annoncering
BANER
Danske
Udenlandske
LINKS
Danske
Udenlandske
GOLF I TV
Oversigt
MAILLISTE
Tilmelding
GOLFNYHEDER
Engelske
BRUGTMARKED
Køb og salg
Debat
Debat


Få FORE.DK som startside


  > Email  >Baneanmeldelse>Fordeling af points
Kolding Golf Club

Kontaktoplysninger:

Adresse:Kolding Golf Club
Egtved Alle 10
6000 Kolding
Kolding Golf Clubs logo
Telefon:7552 3793
Telefax:7552 4242
E-mail:kgc@koldinggolfclub.dk
Hjemmeside:http://www.koldinggolfclub.dk
Pro Shop:7553 3793
Restaurant:7553 5120 - fax: 7552 4242
Kørselsvejledning:Kør fra motorvejsafkørsel nr 64 - Kolding V. Fortsæt gennem førstkommende rundkørsel ad Ny Esbjergvej. Ved det første lyskryds (v. Kolding Storcenter) drejes til venstre ad Vejlevej. Ved det første lyskryds drejes til højre ad Egtvedalle (Blind vej mellem Kolding Storcenter og Ide møbler. Du finder golfbanen 400m længere fremme.
(Brug evt. KRAK til at få en rutebeskrivelse fra dit hjem til klubben)

Praktiske oplysninger:

Greenfee:Senior: kr. 250,-/300,- (2004)
Handicap-krav:18 huls banen: max: 48 - 9 huls banen: max 60
Huller:18 + 9 huller
Par:69 (18 huller)
Længde:5373m - gul / 4734m - rød
Booking On-line?Ja - via e-mail
Slope / herrer:(123 - Gul) CR 68,4 - 18 huller
Slope / damer:(120 - Rød) CR 70,2 - 18 huller

Faciliteter:

Driving range:Ja
Putting green:Ja
Indspilsgreen:Ja
Omklædning / bad:Ja
Restaurant / kiosk:Ja
Pro Shop:Ja
Andet:
FORE.DK's samlede indtryk af banen - anmeldelsen
Banen i Kolding Golf Club har længe været på vores ønskeliste over baner, som vi gerne ville spille, og lidt ved en tilfældighed blev det realiseret den 10. oktober 2001. Vi skulle egentlig have spillet Jelling Golf Klubs bane, hvor vi specielt glædede os til de helt nyåbnede 9 huller. Disse var dog lukket den pågældende dag pga. enorme mængder af regn natten før, og derfor kunne vi naturligvis ikke anmelde banen fuldt ud. Vi tog en rask beslutning og kørte til Kolding, hvor banen også var våd - men dog spilbar. Så selv om vi havde visse "startvanskeligheder" den dag, så fik vi en rigtig god golfoplevelse ud af anstrengelserne, for banen i Kolding er intet mindre end forrygende, hvilket tydeligt vil fremgå af følgende.

Træningsfaciliteterne er gode i Kolding, hvor eneste minus er, at udslagsmåtterne på den meget brede drivingrange er lidt slidte og ujævne. Efter vores mening trænger et par af dem til at blive udskiftet, men eftersom der er mange, vil det naturligvis blive en dyr udskrivning at skifte dem alle på en gang. Man kan jo så gøre det gradvist. Afstandsmarkeringerne er godt placeret og tydelige på drivingrange, så dette er helt som det skal være. Der findes både puttinggreen og flere indspilsgreens, samt øvebunkers på træningsanlægget, og det hele ligger tæt på klubhuset og første tee. De forskellige faciliteter er desuden markeret med tydelige skiltning, så det er nemt at finde rundt på området.

Det er desuden på sin plads at fortælle lidt om den anden bane, som findes i Kolding Golf Club. Vi ved ikke helt, om det kommer ind under træningsfaciliteter; Vi finder, at det vil være en forbrydelse at betegne det sådan, for der er nemlig tale om en "rigtig" 9-hullers bane med fem par 3 huller på mellem 120m og 170m, samt fire par 4 huller på mellem 305m og 370m. Banen er rated, og du kan altså blive handicapreguleret, når du spiller denne bane. Banen er i lige så god stand som 18 hullers banen og er lidt mere modstandsdygtig overfor vand. Den er i øvrigt rigtig sjov at spille. Der er mange udfordringer på denne bane, og den er en optimal øvebane for nye spillere, som kan få det rigtig svært, hvis de lukkes ud på den "store bane" for hurtigt. Hvis denne bane kunne danne skole for par 3 og kortbane-anlæg i hele landet, var vi virkelig nået langt.

Du får på første hul en god forsmag på det, som venter dig på resten af runden. 1. hul er et par 4 på 350m, som har et let dogleg til højre, hvilket tvinger dig til at placere dit drive rigtigt for at få et frit slag til green. Hullet er beskyttet af to bunkers, men du kan roligt spille targetgolf på disse greens. De tager simpelthen så godt imod bolden næsten uanset, hvilken kølle du kommer ind med. Jo, banen var våd den dag, vi spillede, men du vil kunne mærke på græsstrukturen (når du stikker din pitchfork ned) at disse greens er noget helt særligt. Her kan du lave backspin uden at anstrenge dig, og hvor er det dog en stor fornøjelse at opleve. Vi tør næsten ikke tænke på, hvor hurtige disse greens kan blive i sommerperioden!!

4. hul er et langt par 3 på 174m, som både i med- og modvind er en stor udfordring. Greenen ligger lidt lavere end tee-stedet, så det er svært at se, om du har ramt denne eller en af de to bunkers i dit udslag. Et virkelig spændende hul.

6. hul er ifølge baneguiden banens sværeste og er et langt, relativt smalt, dogleg venstre par 4 på 402m. Her skal du slå et langt drive med en pæn draw for at have muligheden for at komme på green i regulation. Det vil for de fleste dog bedste kunne betale sig at spille hullet som et par 5 hul og bruge tre sikre slag for at komme på green. Det vil altid være en god præstation at spille dette hul til dit handicap.

Hul 9 er efter vores mening et af de smukkeste på banen. Der er her tale om et relativt kort par 5 på 442m, som dog ikke er let af den grund. Hullet har også HCP 3 i baneguiden, og det synes vi, at det lever fuldt op til. Første udfordring er drivet, som skal drawes lidt rundt om nogle træer i venstre side, hvis det skal være optimalt - Men mindre kan også gøre det. Du skal dog et pænt stykke frem af fairway for ikke at få et for besværligt layup. Der er nemlig vand i spil ca. 130m fra green, og du skal jo helst ikke smide dit "sikre" andet slag i vandet!! Vi kan ikke anbefale at slå efter green i andet slag, for det betaler sig ikke. Tredje slag er ikke uden problemer, da det med stor sandsynlighed skal spilles fra en afstand af 120-150m henover vand og op til en green, som er beskyttet af ikke færre end fire bunkers. Den er naturligvis ikke helt let at ramme. Går du herfra med en par kan du være stolt og roligt bevæge dig ud på den lidt lange gåtur til 10. tee.

Netop 10. hul er endnu et par 5 på 468m, som er meget smalt og desuden med out of bounds hele vejen op langs venstre side. Et lidt ordinært hul, som dog er svært nok at spille pga. den smalle fairway.

12. hul er et virkelig godt eksempel på, at et relativ kort par 4 på 278m godt kan være både svært og spændende at spille. Dette skyldes ikke mindst den meget kuperede green, som findes på dette hul. Her kan du virkelig finde nogle giftige pindplaceringer, som kan udfordre selv den bedste putter.

Du kommer ikke uden om 13. hul, når du skal vurdere Kolding-banens fortræffeligheder. Ikke fordi hullet er langt eller har en svær dogleg, men fordi det rent psykologisk er meget svært at spille! Hullet, som er et par 4 på 312m, har et meget højtliggende tee-sted, som er omgivet af flotte træer, og når du kigger ned på fairway, ser den meget smal ud. Du bliver simpelthen snydt af højdeforskellen, og det kan tage "pippet" fra enhver. Det er et hul, som let kan ødelægge scoren, men det behøves ikke at være sådan. Vil du spille hullet på den sikre måde, så anbefaler vi, at du bare slår dit favoritjern ud/ned på fairway og så ellers "tager det der fra". Det er et hul, som du enten hader eller elsker. Vi elsker det!!

Udslag fra 16. teePå banens 16. hul, som er et langt par 4 på 380m, står du igen på et højtliggende tee-sted og ser ud over den bølgende fairway. Det er et meget flot syn, og du glemmer nok helt at slå til bolden. Det kan du nu roligt gøre, for den skal virkelig flyttes på dette hul og helst placeres i højre side af fairway. Ca. 217m ude ligger en lille trægruppe, som venter på din bold og gør andetslaget svært. Kan du komme en lille smule forbi dem, har du de optimale muligheder for at nå green i to. Andet slag er meget svært, da du har out of bounds i venstre side og høj rough i højre side og bag green. Greenen er placeret i et lille "hjørne" ved skoven og er temmelig svær at ramme. Det er et svært hul, og det har da også HCP 2 i baneguiden, men hvis vi skal vurdere hullets skønhed, så må det blive til en klar førsteplads. Vi synes, at det er et af de bedste golfhuller vi har set til dato, og det er uden overdrivelse.

Efter en god runde på en fantastisk bane mangler der kun et par ting: En tur i restauranten for at se hvad de har at byde på - de har næsten alt i vådt og tørt, så klø du bare på. Og et besøg i Pro-shoppen. Den har en god størrelse og alt, hvad hjertet kan begære.

Vi er godt klar over, at vi ikke har set banen i Kolding i optimal stand. Blandt andet var den megen nedbør, som var faldet i dagene op til vores besøg, skyld i, at ikke alle fairways var klippet. De var simpelthen for bløde til, at greenkeeperne kunne køre med deres maskiner. Dog var fairways på hullerne 8-9-10-11-12 klippet, og hvis det er den normale standard, vi så der, er der ikke noget i vejen med kvaliteten på denne bane - på trods af de våde forhold. Vi mener selv, at vi efterhånden har spillet tilstrækkeligt med baner til at kunne vurdere, om kvaliteten er i orden, og det er den uden tvivl i Kolding Golf Club. Vi kan kun afslutningsvis sige, at vi glæder os rigtig meget til at spille banen igen næste sæson - under bedre vejrforhold!!!

FORE.DK's fordeling af golfbolde (points)
Banens beliggenhed: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens harmoni: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens hulforløb: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Fairways: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Bunkers: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Greens: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Variation: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Sværhedsgrad: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Faciliteter: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Golfbolde (point) i alt: 38 Golfbolde - max 6 pr. kategori af 54 mulige
>Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
English version
Under construction
 
 
10.07.11
Fantastisk bane! Stensballegaard Golf.
 
13.06.11
Fransk namme-nam Golf Country Club de Cannes-Mougins.
 
 
 
 
 
 
 

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!

FORE.DK - Copyright
Opdateret d. 14.4.2004 webmaster