Efter en længere pause med baneanmeldelser, skulle vi ENDELIG på tur igen. Lørdag den 3. september vendte vi snuderne mod en bane, som vi længe har haft på ønskesedlen. Det er en bane, som har ry for at have greens så store som parcelhusgrunde, og det lød jo spændende. Men der var dog altid kommet et eller andet i vejen for vores ønske. Vi havde kun besøgt banen ganske kort for en kigger på vej hjem fra en Tysklands-tur sidste år. Og vupti - i år dumpede en invitation ind af døren. Det var lige det spark bagi, vi skulle have, og nu skulle det være. Vi kender mange, som har spillet banen og omtalt den med store roser, så vi havde skruet forventningerne helt op. Vi fik indfriet mange af vores forventninger, men der er jo altid lidt ris at dele ud af. Hvis det ikke allerede er gættet, er det Royal Oak, der er tale om. Du kan ikke andet end imponeres, når du ser klubhuset for første gang, da det virkelig er en skøn bygning. Huset har stråtag og er udført meget enkelt men alligevel med et elegant tilsnit. Vi synes, det fortjener en plads i Bo Bedre, hvis det altså havde været en privatbolig! Huset er moderne og med gode faciliteter, både restaurant og omklædning.
Træningsfaciliteterne er ganske fine i Royal Oak. Der er god plads på driving range som er ca. 260-280m lang og ca.80-100m bred. Du slår fra en god velplejet græsoverflade, men selve slagområdet er lidt ujævnt hist og her. Du kan slå efter seks flag i forskellige afstande med tre i hver side af rangen, og hvis du vil, kan du bruge flagene til at danne en "fiktiv" fairway, som du så kan øve dig på at sigte ned langs med. Generelt er det er en fin range at træne på. Umiddelbart bag driving range ligger en øvebunker med tilhørende green. Sandet heri er rigtig godt at slå fra, men det er lidt anderledes ude på banen. Her er det generelt lidt løsere og meget sværere at slå fra. Så er du forberedt! Puttinggreen er ret stor eller rettere sagt meget lang og smal. Det er absolut ikke noget, der følger med ud på banen - det med de smalle greens. Ja, man undrer sig over, at vi ikke ramte flere greens i regulation, men det gjorde vi altså ikke. Nå, men tilbage til puttinggreen, som er af en rigtig fin kvalitet, og du kan virkelig træne på måske Danmarks bedste greens her. Underlaget er meget hurtigt, og bolden triller jævnt og true her.
Lad os kigge lidt på de 18 huller.
Efter et par enkle og smukke par 4 huller kommer den første svære udfordring på banen. Hul 3 er et par 4 på 362m, hvor drivet er en virkelig test. Hullet doglegger ca. 45 grader til højre og går samtidig lidt op af bakke. Når du spiller hullet for første gang, har du ikke en kinamands chance for at vide, hvilken retning du skal sigte i for at komme sikkert frem på fairway. Vi kunne godt have ønsket os en sigteplade eller et lille tip i baneguiden eller på tavlen ved teestedet. Dette er ikke den eneste gang, du kommer ud for dette fænomen. Det er så absolut muligt for de længereslående at kappe noget af længden af, hvis der skæres ind over dogleggen i højre side. Det kræver dog en del gå på mod, da du, som nævnt, ikke kan se, hvor du skal lande bolden, og hvor langt du er kommet frem fra teestedet. Dette hul giver os anledning til at trække en af vores " gode gamle" kæpheste frem. Trofaste læsere ved, at vi ikke har det så godt med blinde slag og specielt ikke, når vi ikke kan se landingsområdet på vores drive (efter vores mening kan et blindt slag dog godt være ok, hvis du bare skal slå den lige igennem midten af fairway, og du så ved, at den ligger midt i banen, når du kommer frem. Altså et helt lige slag). Det fremmer ikke spillet, at du slår et drive og ikke har den mindste anelse om, hvor du skal lede efter din bold. Det kan jo heller ikke passe, at du skal slå dit drive 140m frem i fairway for derefter at stå med et andet slag på 212m til green!!! BORTSET fra dette "sure" opstød er hul 3 et glimrende golfhul, som ligger smukt placeret i bakkerne. Efter vores opfattelse er det rigtig drive, hvis du slår over 200m op langs med højre side af fairway, og har du mere i driveren, kan du godt sætte den lidt længere ud, men pas dog på den ikke fader for dig. Har du ikke så meget krudt i driveren, så spil den lige frem i fairway - dog ikke længere end 160-170m, for så løber du ud i skidtet. Slipper du helskindet fra drivet, står du med et slag, som er rimeligt tilforladeligt, men dog op af bakke mod en green. Denne er garderet af en enkelt bunker i venstre forkant. Der ligger dog yderligere to bunkere i højre side, men de ligger små 50 m fra green og er reelt set kun i spil, hvis du slår dit andet slag fra roughen (det er jo selvfølgelig ikke helt usandsynligt!) eller har valgt at spille kort. Green er som alle andre ganske stor, og du kan godt komme til at stå med et meget langt par put, hvis du ikke er skarp med dine jern. Greens kan godt være ret svære at læse, da der er mange små fald, som godt kan være besværlige at få øje på. Hullet er en fin test, selv om det er lidt unfair. Og hold da helt k... hvor er greens gode!!!

Hul 5 er et super fint par 5 på 476 m. Hullet drejer svagt til venstre det meste af vejen fra tee til green, og der er ret stor niveauforskel ca. 5m opad i drivet og ca. det samme fra midten af hullet og ned mod green. Dette er med til at gøre hullet meget interessant og temmelig svært at spille, og samtidig skal du også sørge for, at bolden ikke smutter out of bounds i venstre side. Alt dette skal du holde øje med i drivet, som faktisk er blindt og samtidig lokker dig til at forsøge at skære ind over hjørnet i venstre side. Der ligger naturligvis en række bunkers (hele tre af slagsen) rigtig godt placeret og venter på din bold fra ca. 130m, og hvis du ikke flyver den mindst 180m op af bakke, skal du ikke forsøge at skære af hjørnet. For lige at lave det lidt sjovere har de også lagt tre bunkers i højre side, som starter ca. 150m ud og frem til godt og vel 265m, så det er med at have tungen lige i munden. Hvis du ikke er helt sikker, er det bedst at følge fairway hele vejen til flaget. Det er jo egentlig altid et godt råd, som vi dog ikke selv er ret gode til at følge. Det er så godt som umuligt for almindeligt dødelige golfere at nå green i to på grund af hullets udformning, så du kan roligt spille kort med et mellem/langt jern. Vær opmærksom på at fairway bliver brudt af en lille ravine (måske nærmere en fordybning) på tværs cirka 100-140m fra green. Midt i denne fordybning har man valgt at lægge en bunker i venstre side ca. 110-120m ude. Herfra falder fairway også mest ned mod greenen. Det er lidt svært at bedømme afstanden, samt hvor du skal placere din bold i dit lay up, så du skal på ingen måde sløse med slaget. Hvis ikke du er med hele tiden, så risikerer du at ende i noget værre rough i venstre side. Her var Lars lige på besøg (han skulle jo absolut så tæt på green som muligt med sin spoon i andet slaget) og det var nærmest et mirakel, at vi fandt hans bold igen. Græsset er tykt og saftigt herude, og du ønsker ikke at teste dine håndled i dette græs. Hvis du absolut SKAL miste bolden, så gør det i højre side, da roughen ikke er nær så slem her. Prøver du at gå tæt på green med spoon eller 5 wood, så pas på de to bunkers som "samler" vildfarne bolde op små 20m foran greenen. Denne er ganske let kuperet, men så absolut ikke til at putte, da de små fald kan snyde dig meget. Selv om dette hul har hcp. 1, mener vi, at hvis du spiller med den indvendige side af hovedet, kan du sagtens nappe en handicappar her. Jan fik birdie, og Lars fik en bogey (han kunne lige så godt have fået en tier). Vi smilede bredt og skyndte os videre. Rigtig godt golfhul.
Hul 8 er et rigtigt "alt eller intet" hul. Det er her de modige enten belønnes eller straffes HÅRDT, og de forsigtige griner i skægget og går videre med en sikker par. Hullet er beliggende på en sådan måde, at der er vand hele vejen langs med venstre side uden, at det dog er det, som gør hullet drilsk. Det onde er, at det er et par 4 hul på kun 252m med vand foran og hele vejen venstre om green! Det er dog ikke vandet venstre om green, du skal passe på. Nej, det er vandet foran green, som du skal holde øje med. Mange vil være fristet til at give bolden én i nakke og gå efter green. Det skal siges, at der faktisk er ret god plads mellem vandet og greenen, MEN... Du skal slå et rent og præcist drive for at komme tæt på det forjættede land med flaget. Du skal flyve bolden cirka 210-220m for at klare vandet og lande kort af green (tørskoet). Lykkes det, har du bare et chip ind til flaget og en god birdie mulighed. MEN... Så let er det heller ikke at slå det drive, for det er totalt blindt, og hvis du ikke har spillet banen før, vil du bare stå og ligne et stort spørgsmålstegn. Vi tror, den rigtige linie er til venstre for det store hvide hus med det røde tag, og så med en god draw. Good Luck. Green er en af de mest mærkværdige, vi har set. Den er nærmest formet som en dyb tallerken med et afløb (!) i midten. Dette skyldes, at denne green er svær at dræne ordentlig, så man har simpelthen valgt at lave et afløb, som vandet kan løbe i, i meget fugtige perioder. Dette gør samtidig green vanvittig svær at putte på, og der er basis for nogle virkeligt lede pinplaceringer. Vi ved ikke, hvorfor vi skriver alt dette om at gå efter green, for når alt kommer til alt, så er det jo bare et femjern frem kort af vandet og helst midt mellem de tre bunkers, som er spredt fra ca. 150m ude og frem til ca. 180m fra tee. Herfra er det bare en lille wedge op på til en green, der er beskyttet af to bunkers i forkant - en i hver side. Det kan absolut ikke anbefales at slå over green, for så skal du til at vise dine færdigheder i det korte spil. Sikkert på green og to putts for din par og du kan godt gå over på 9. med oprejst pande. Men det er dog bare lidt sjovere nogle gange at skrue hovedet af og prøve noget andet. Vi spillede begge konservativt og fik vores pars, men det var jo ikke sjovt… eller! Jan prøvede at gå efter green for sjov, og han lå ganske få meter fra green i drivet!! (luky punch) Et sjovt golfhul, som fortjener at blive spillet skørt en gang i mellem.
Hul 13 er et flot og laaangt par 5 på 484 m. Hullet er snorlige, og det får det bestemt ikke til at virke kortere. Samtidig ligger det op langs med skoven, og denne er out of bounds, og det giver jo også lidt skræk i livet. Men nyd skoven - det er et meget smukt syn!! I perfekt driving afstand for mange ligger en stor og meget lang bunker i venstre side af fairway og skuler efter dig. Ja, og så det fede ved denne bunker er, at du er gravet et godt stykke ned i jorden, så dit fairwaybunkerslag ikke bliver alt for nemt. Slå du 190m eller lidt mere med en lille højre-venstre kurve og vupti, så ligger du i den og har et meget svært andet slag. Godt 280-285m fra tee krydser et lille vandløb fairway, men det er vist kun de meget langtslående, som skal være bange for at få bolden gjort våd i drivet. Er du først nået herud lige kort af vandet, så har du også en rigtig god chance for at nå green i to slag. Til gengæld kommer vandet i spil, hvis du har misset fairway i drivet, og du skal slå din bold videre fra den tykke rough. SÅ skal du for alvor passe på vandet… Forudsat du slår lige med din driver, står du nu overfor et langt jernslag eller en lille wood frem til din favoritafstand. Dette er dog ikke gjort let og lige til for dig, for der ligger bunkers strategisk godt placeret på din færd frem ad fairway. Den første kommer cirka 115m fra green og ligger nærmest midt i fairway! Haha, den er da god!! Hvor skal vi så slå bolden hen?? Fra cirka 60 m og ind ligger tre på rad og række i højre side og sidst men ikke mindst, ligger der en enkelt i venstre side helt oppe ved green. Denne kan sagtens drille i dit approach slag. Pyha, sikke en masse bunkers. Heldigvis er green nogenlunde enkel at putte, selv om den er temmelig stor. Men den har dog som næsten alle greens på banen en masse små fald, som er meget svære at se. Vi måtte begge indkassere en bogey på hullet, og det var vi sådan set ret heldige med, da vi ikke helt forstod konceptet med at holde bolden på fairway hele vejen... Nej, vi skulle absolut afprøve stort sets alle hullets udfordringer, dog med det held, at vi deltes lidt om det.
Hul 14 er vel nok banens bedste par 3 hul og med sine 174m, er det en ret god test af de lange jern. Der er ikke ret meget andet at gøre end at ramme skiven, for alt, der bliver for kort, havner i én af de tre bunkers, som ligger trip-trap-træsko foran green, så den kan ikke trilles ind. Disse tre bunkers er ikke stedet at være, da de er dybe og svære at komme ud af (er det ikke rigtigt Jan?). Jan lå i den midterste af bunkers og havde et meget svært bunkerslag til en kort pind fra et nedad bakke lie. Det gik da også galt og endte med et langt par put. Går det helt galt, og du fyrer en slem slice af, så er der skam også en lille sø, du kan besøge. Du skal ganske vist være noget skæv for at havne her, men vi er da ret sikre på, at mere end én hvid kugle har brudt vandspejlet her. Det er heller ikke allerfedest at slå over green, da der er en sej rough og en lidt buskads, du kan tumle med der. Hullet er som alle par 3 huller lidt på lykke og fromme. Du kan slå et super jernslag, misse green med et par meter og komme derfra med en 4-5 stykker på scorekortet. Det kræver meget at misse en par 3 green og komme ind og i. Vi tror, at forventningen om at lave par sætter yderligere pres på, og det resulterer ofte i et halvskidt chip, som så efterfølges af et lidt dårligere putt osv. Det var da vist lidt golffilosofi, men vi kunne ikke lade være. Vi kan rigtig godt lide dette hul, da det er reelt og konsekvent straffer det dårlige jernslag. Vi må så desværre også erkende, at vi begge snuppede en 4'er her på hullet.
Som helhed er det en stor fornøjelse at bevæge sig rundt på den let kuperede bane i Royal Oak Golf Club. Vi havde, som nævnt i indledningen, meget store forventninger til denne bane, og de blev til dels indfriet. Vi synes, at der er mange smukke og gode golfhuller blandt de 18 på Royal Oak, men de er måske samlet set ikke væsentlig anderledes, end det vi ser i mange andre danske golfklubber. Vi havde måske forventet, at banen ville skille sige mere ud fra mængden, men det, synes vi, er ikke tilfældet. Til gengæld spillede vi (uden sammenligning) på de bedste greens, vi endnu har oplevet på vores tur rundt om i det danske golflandskab. Greens er faste, true, tager godt imod og lynhurtige. Denne kombination kan vist ikke gøres meget bedre efter dansk standard. Vi er generelt meget imponerede over standen på denne bane. Alt er toptrimmet og i orden, måske lige bortset fra sandet i bunkers, som vi synes er lidt for løst, og at der er lidt for meget græs/ukrudt i bunkers. Det er jo en smagssag og ikke et decideret kritikpunkt. Vi foretrækker bare sand, som er mere fast i det. Klubhuset skylder du et besøg efter runden ,og du kan også lige hilse på inde i restauranten for at tjekke menukortet, som byder på mange lækre sager. Dog er priserne lidt på den høje side. Vi synes, at 25kr. for en sodavand, som nydes på restaurantens terrasse er lige i overkanten. Igen smag og behag. Alt i alt kan vi slet ikke lade være med at anbefale et besøg i Royal Oak GC. Det er køreturen, pengene, de mistede bolde og de hævede håndled værd. Bare se at komme af sted.
|