OM FORE.DK
Forsiden
Ideen
Kriterier
Personer
Annoncering
BANER
Danske
Udenlandske
LINKS
Danske
Udenlandske
GOLF I TV
Oversigt
MAILLISTE
Tilmelding
GOLFNYHEDER
Engelske
BRUGTMARKED
Køb og salg
Debat
Debat


Få FORE.DK som startside

  > Email  >Baneanmeldelse>Fordeling af points
Cervia Adriatic Golf Club

Kontaktoplysninger:

Adresse:Cervia Adriatic Golf Club
Via Jelenia Gora, 6
48016 Cervia Milano Marittima (Ravenna)
Italien
Cervia Adriatic Golf Clubs logo
Telefon:+39 0544 992 786
Telefax:+39 0544 993 410
E-mail:info@golfcervia.com
Hjemmeside:http://www.golfcervia.com/
Pro Shop:-
Restaurant:-
Kørselsvejledning:Take the Bologna-Rimini motorway and exit at Cesena toll booth. Follow the provincial road in the direction of the sea for 12 km and on arrival at Cervia, follow directions for the pine woods and the Golf Course.

Praktiske oplysninger:

Greenfee:Se priserne på hjemmesiden - der er mange forskellige muligheder
Handicap-krav:Ikke opgivet
Huller:18 huller
Par:72
Længde:6246m
Booking On-line?Nej - kan evt. ske pr. e-mail el. fax
Slope / herrer:-
Slope / damer:-

Faciliteter:

Driving range:Ja
Putting green:Ja
Indspilsgreen:Ja
Omklædning / bad:Ja
Restaurant / kiosk:Ja
Pro Shop:Ja
Andet:Golf carts, caddies, udlejning af udstyr, golfskole, bar, restaurant, TV-stue og tennis
FORE.DK's samlede indtryk af banen - anmeldelsen
Mandag den 10. juli 2000 skulle jeg (Jan) erobre Cervia Adriatic Golf Club. Vejret var som sædvanligt pragtfuldt med 30 graders varme og ikke en sky på himlen. Vinden var jævn til frisk ude fra havet, som i øvrigt ikke ligger mere end 500m fra banen. Klubhuset er en større gulstens bygning i to etager med shop, indskrivning, omklædning og toiletter i stueetagen og på første sal er restauranten med udsigt over 1. og 15. tee samt 14.,16. og 18. green. Her er tale om klasse. Banen siger om sig selv, at de første ni er klassiske Scottish links og bag-ni er amerikansk inspirerede med to store vandhazarder og store bunkers. Jeg er ikke sikker på, at skotter vil være stolte af, at deres linksbaner bliver sammenlignet med en bane, som er omgivet af en skov af pinjetræer på ca. 30m højde. Hullerne er lavet som linkshuller, men træerne skulle ikke være der. Nu lyder det som om jeg synes, at banen ikke er særlig god. Men er der noget, der er sikkert, er det, at dette er en kanon bane!!

Drivingrangen ligger mellem klubhuset og første tee og er meget nem at komme til. Udslagsstederne er som altid i Italien i top, og her er tale om græs, som er kortklippet og jævnt, og hvor udslagsstedet bliver flyttet hver dag, for at du kan få det optimale ud af din træning. Afstandsmarkeringerne er store og tydelige, så der er ikke noget at tage fejl af, når bolden lander. Der er også mulighed for at stå ved et spejl og nyde dit sving. Putting- og indspilsgreen ligger lige bag rangen og er af meget høj klasse. På puttinggreen skal du nok lige passe lidt på de første par put, for her går det stærkt.

Normalt kunne jeg aldrig finde på at beskrive de tre første huller i rap, men indledningen på denne golfrunde er simpelthen så usædvanlig, at jeg ikke kan udelade nogen af dem. Bemærk lige længden/par'en på dem - man ser ikke sådan en indledning mange steder, så specielt på denne bane er det vigtigt, at du har varmet godt op!! Nu er jeg selvfølgelig også bare en dum dansker, som spiller fra de gule tees (Bemærk lige, at de gule tees i Cervia er championship tees). Du lægger ud med en lille par 4 på 388m dogleg højre, og her er det vigtigt at komme langt frem i drivet - helt ud i dogleggen, hvor der er en bunker i hver side til at opsamle dem, der er den mindste smule skæv. Derudover er der selvfølgelig også out of bounds op langs venstre side i drivet. Andet slag er et langt jern eller en lille wood ind til en godt beskyttet green, som har en lille vandhazard og en bunker i højre samt en bunker i venstre side, så en handicap par er ikke dårligt her.

Hul 2 er banens sværeste - et par 4 på 425m. Her kommer din længde på en prøve, da der virkelig skal smadres til den, hvis du skal have en chance for at nå på i to. Drivet skal rammes godt og lige, da der er out of bounds i venstre side. Yderligere er der i højre side en bunker og en lille plamage træer, som du gerne skulle ud i nærheden af. For at have en chance for at komme på i to, skal drivet være mindst 240m og i midten eller venstre side af fairway. Bliver du tvunget til at spille kort, er der ikke de store problemer; kun et par store bunkers, som du skal spille udenom. Er du derimod modig og går efter green, har du et sted mellem 180-200m ind til green, som er beskyttet af de to bunkers, der ligger i en afstand af 85 og 45m til green. Er du på i to eller tre er der mulighed for en god score.

Hul 3 er et lille par 5 på 566m med out of bounds hele vejen op langs venstre side. I drivet er det lige som at slå ind i en allé, da der er pinjetræer på begge sider af fairway. Omkring 220m ude er der en bunker i højre side, som du helst skal undgå, hvis du har intentioner om at komme på green i tre eller fire slag. Andet slag skal være så langt som muligt, og ikke i den bunker der ligger ca. 180m fra green. Tredje slag er bare et layup til din favoritafstand eller et meget risikabelt slag med et 2 jern eller 3-5 wood henover to bunkers, hvor den ene ligger ca. 70m ude og den anden greenside venstre. Derudover er green også beskyttet af en bunker i venstre bagkant for, at det ikke skal være løwn. Green er en lille smule kuperet ligesom alle de andre på banen, men strammer du dig lidt an, er det muligt at komme herfra med en god score.

Nu laver jeg et ordentligt spring og går op til hul 11, som er et lille par 4 på kun 296m. Hullet er et lille studie i coursemanagement. Det er drivet, der er det vigtigste, for det skal ligge midt i fairway, da der er out of bounds i venste side, hvor der også - 210m fremme - ligger en stor bunker. Nå, men så slår du den da bare op i højre side!! Nej - for ca. 130m ude starter søen, som dækker næsten hele højre side op til green, så midten af fairway er en god ide. Andet slag er højst sandsynligt et kort jern fra et sted imellem 80-120m ind. I indspillet er der kun bunkeren i venstre side til hinder for en god score på dette hul, men husk at tænke, før du driver. Det giver en god score.

Hul 16 er et par 4 på 374m, hvor længden af dit drive er det, der betyder mest, men pas på for der er en sø i højre side, som er i spil efter 180m, mens bunkeren og søen i venstre side nok ikke har nogle indflydelse, da de ligger mere end 270m ude. Derfor er et drive så langt frem, som du tør - og helst midt i fairway - optimalt. Andet slag kan være alt fra en wedge til et 4 jern, alt efter hvor langt du er kommet frem. Jeg brugte et 8-jern og skulle slå ind langs søen i venstre side. Greenen er beskyttet af søen i venstre side, som også går rundt bag green. I højre side er der en halvstor bunker, så det er et præsitionsslag, der er brug for, for at komme på green. Altså er det muligt at komme på green med to gode slag. Du kan endda spille bedre end dit handicap.

Hul 17 er et rigtigt godt par 3 på 163m, hvor et drømmeslag ikke vil gøre noget. Hullet er lavet sådan, at du står på "fastlandet" og driver, mens de har valgt at ligge green ude midt i søen. Denne ø er kun forbundet til "fastlandet" med to bjælkebroer og ikke andet. Greenen er heldigvis rimelig stor og kun beskyttet af en stor bunker lige i slagretningen!! DERFOR - brug et af dine drømmeslag her. Er du først kommet på green, er problemerne ikke overstået, da greenen er rimeligt kuperet og slet ikke nem. Skulle du slå det helt rigtige slag, så er der chance for gevinst på dette hul.

Forholdene omkring banen var helt i top på stedet. Min kone undersøgte personligt forholdene omkring banen (specielt restauranten), og vi kan kun sige, at det var helt i top. Vi sluttede en perfekt dag af med en gang pragtfuld middag, og vi kan kun anbefale til andre at gøre det samme, idet priserne var meget overkommelige. Proshoppen var en af de største, som jeg har set i Italien. Det eneste, som kan indvendes noget, imod var, priserne. De lå en smule over gennemsnittet i Danmark. Til gengæld var de ualmindeligt godt velassorterede i proshoppen - og det tæller jo lidt på plussiden. Konklusionen på denne bane må være, at den ligger over gennemsnittet af de baner, som jeg har spillet i udlandet. Jeg forventer, at vi lægger ruten omkring Cervia en anden gang, og så vil banen så bestemt komme på min liste igen. At vi så yderligere har fundet nogle billige hoteller i området, gør jo ikke indtrykket ringere....

FORE.DK's fordeling af golfbolde (points)
Banens beliggenhed: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens harmoni: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens hulforløb: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Fairways: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Bunkers: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Greens: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Variation: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Sværhedsgrad: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Faciliteter: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Golfbolde (point) i alt: 42 Golfbolde - max 6 pr. kategori af 54 mulige
>Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
English version
Under construction
 
 
27.06.10
Smukke Ærø - prøv Ærø Golf Klub.
 
11.09.09
Fantastiske Spanien - prøv Emporda Golf Resort.
 
 
 
 
 
 
 

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!

FORE.DK - Copyright
Senest revideret: 02.04.03 webmaster