Vel ankommet til Italien lørdag den 5. juli 2003 kunne vi (Lone og Daniel samt de to udsendte fra FORE.dk Lars og Jan) (Daniel er Lones og Jans toårige søn) allerede begynde at glæde sig til den første bane, som vi skulle spille mandag den 7. juli 2003. Vi boede i en af de hyggelige byer langs den italienske riviera, Loano som ligger lige imellem Genova og San Remo. Dette område er selvfølgelig ganske turist præget, men man har alligevel formået at holde hotellerne i samme byggestil, som lokalbefolkningens. Selvfølgelig er der mange på stranden og på gågaden, men du føler dig ikke klemt inde imellem de meget smukke bygninger og i dette vidunderlige klima. Vi havde valgt to baner ikke langt fra Torino, så vi var altså i Juventus-land!!! Det betød, at vi måtte se frem til et par køreture på henholdsvis ca. 125km og ca. 210km. Det var nogle lange køreture, men da vi så banerne, var de det hele værd. Den første bane, vi skulle spille, var Golf Club Cherasco, som ligger ca. 125km fra Loano. Det gjorde da også, at vi skulle ret tidligt op. Da vi nåede frem, måtte vi erkende, at vi havde forregnet os lidt med tidsforbruget. Vi kunne jo heller ikke vide, at italienerne var så gode til at lave skilte til en golfbane. Dette gjorde da også, at vi var de allerførste i klubben denne smukke juli morgen kl. 8. Heldigvis ankom en af de ansatte umiddelbart efter, og vi blev lukket ind. Der var ikke nogen i proshoppen endnu, men heldigvis kunne vi trække poletter i en automat, så vi kunne slå bolde på drivingrange. Vejret var som sædvanligt super med godt 25 grader om morgen og omkring 33 om middagen, og så fik vi at vide, at temperaturen de sidste 14 dage havde været et godt stykke over 40 grader midt på dagen. Vi var glade for, at vi ikke var der på det tidspunkt.
Træningsforholdene er ganske gode i Cherasco. Drivingrange har både overdækkede pladser samt pladser ude i det fri. De overdækkede har gode slagmåtter og spejle, så du kan tjekke dit sving, når du træner. Vi tror dog ikke, at de bliver brugt ret meget, for allerede kl. 8.30 var det uhyggeligt varmt. Til gengæld kunne vi se, at de få medlemmer, der brugte rangen, stod i det fri ovre i skyggen langs første fairway. Afstandsmarkeringerne er der nok af, men der er et problem, for du kan slå bolden ud af rangen, hvis du giver driveren lidt gas. Det virker lidt farligt, da første fairway og green er lige bag det store boldnet, som er ophængt for enden af rangen. Såvel puttinggreen som indspilsgreen (med tilhørende øvebunkers) er i en god kvalitet med bløde græstæpper, som kan generere noget "stop" i bolden. Dette gør det til en udsøgt fornøjelse at træne det korte spil, som vi jo alle ved er så vigtigt. Dog kunne disse godt være lidt støre efter vores mening, men det er der desværre ikke plads til. Alle træningsfaciliteterne ligger i umiddelbar nærhed af det charmerende klubhus og første tee, så det er let at finde og benytte på vej ud på runden.
Der er ikke mange italienske klubber, der har baneguide, så man må nøjes med de oplysninger, der findes på scorekortet og på skiltene ved teestederne. Som på hul 1, et par 4 på 356m med en dogleg næsten 90 grader mod højre ca. 200m ude. Hele vejen op langs med højre side er drivingrangen, og det er her, du skal passe lidt på, at der ikke kommer en vildfarende bold fra rangen. I højre side er der også en lang række træer, som vokser helt ned til dogleggen. Åh ja, der er selvfølgelig også out of bounds ind mod rangen. I venstre side er der rimelig god plads, så du kan godt tillade dig at tabe bolden herover, uden du bliver hårdt straffet. Der ligger selvfølgelig en meget stor bunker i knækket, og den kan du enten prøve at flyve eller bare lade være. Den er dog så flad, at du måske kan være heldig, at bolden triller igennem og ud på fairway (ikke Lars!). Hvis du spiller save venstre om bunker eller kort, kan du godt forvente, at du har et langt og svært andet slag til green. Vel over bunkeren og ude på fairway har du et ukompliceret slag til green fra en afstand af ca. 110-130m. Her skal du dog lige passe på den halvstore bunker, som ligger i venstre side af green og venter på din bold. I højre bagkant ligger der også en bunker. Den er ikke så stor, men absolut ikke særlig behagelig at spille fra. Yderligere er der i højre side out of bounds, og den forsætter om bag green, hvilket da godt kan give lidt rysten på hænderne i indspillet. Green er ret stor og er vanskeliggjort med små fald og hældninger. Det kan godt give dig en god start med en birdie med det samme. Hullet er smukt, men samtidig en blød start på runden. Bare rolig det bliver meget sværere senere hen.
Hul 4 er et af banens sværeste huller efter vores menig, og ifølge scorekortet har det hcp. 1, og vi må jo nok til dels give klubben ret. Hullet er ret svært med sine 382m, en markant dogleg venstre (hullet følger en blød kurve rundt fra ca.150-200m frem ad fairway) og træer på begge sider af fairway det meste af vejen op til green. Hullet lever fint op til vores forventninger til et udfordrende, spændende og svært golfhul. Det eneste rigtige slag, du kan slå fra tee, er en lille draw rundt om "hjørnet" og ud i fairway. Intet mindre kan gøre det. Det kan da også godt lade sig gøre at slå en helt lige op langs med træerne i venstre side. Dette må dog ikke være mere end 230-240m, da du så løber tør for fairway i højre side. I højre side er der selvfølgelig også masser af træer og ca. 200m ude, er der placeret en fairwaybunker, som samler rigtig mange bolde op. For ikke at lægge for meget pres på dig er det hul, du skal slå ud igennem fra tee, hele 10-12m bredt. Men så har du da også et 20m bredt bælte at lande din bold på. Klarer du den mission, venter der et næsten ukompliceret slag til en relativ stor, langstrakt green med høje træer bagved. Green er beskyttet af to bunkers, som dækker fra forkant til bagkant i venstre side. Resten af vejen rundt om green er der bare en slags semirough, som ikke er særlig vanskelig at spille fra. Det er da også det, der gør indspillet rimeligt ukompliceret og lige til at gå til. Er du kommet på i to, er chancen for en par eller en birdie indenfor rækkevidde, da green ikke byder på de store vanskeligheder. Nøglen til dette hul er simpelthen drivet, ellers er der ikke noget svært ved det, men det er såmænd også rigeligt. Vi slap derfra med en bogey til Jan og en lille pipfugl til Lars!! Dejligt hul.
Hul 11 er et morsomt, smukt og drilsk lille hul, som virkelig kræver præcision. Med sine blot 86m (!!!) og en ret lille green skal du virkelig holde tungen lige i munden, når du står på det højt beliggende teested. Bolden skal flyves over en lille dam, som meget gerne giver dig grå hår i hovedet. Lige bagved green er der dyb urskov, som faktisk også er en vandhazard, så det er ikke så sjovt at slå hverken kort eller langt. Her gælder det om at ramme green, (eller en af de tre bunkers) ellers er man virkelig på den, da dropmulighederne er absolut ikke til din fordel. Det kan faktisk - i visse tilfælde - godt betale sig at slå en ny bold fra teestedet. Nå, men når du skal til at forsøge dig første gang, skal du stole på det jern, du har valgt og tag et fuldt sving - begynd ikke på at styre bolden for meget eller noget med at gribbe ned på køllen, fordi det er en kølle, du vil slå for langt med. Det går let galt (ikke Lars?). Nej, skift hellere til den rigtige kølle, så du har en bedre fornemmelse. Green er beskyttet af ikke mindre end tre bunkers, hvor der ligger en i forkant, en i højre bagkant og en i venstre bagkant. Der er altså masser af muligheder for at komme en tur på stranden. Hvis du ikke syntes ,at det er nok, er der også et stort træ i venstre forkant, som dækker ind over green, og her kan man sagtens gemme flaget, hvis man har lyst. Den dag, vi spillede banen, var flaget gemt i venstre bagkant, så træet var i spil. Hullet rummer en virkelig god birdie mulighed, hvis du kan holde hovedet koldt og ellers tager hullet seriøst, for ellers kan det godt gå helt galt. Selv om hullet virker, som om det burde høre hjemme på en par 3 bane, så er det alligevel en frisk lille test på en varm dag. Vi nappede en birdie til Jan, og Lars måtte smide håndklædet i ringen og notere en streg på hullet, selvom vi spillede slagspil.
Banens hul 13 er et meget spektakulært par 4 på 376m med et teested, som ligger højt over fairway, og du kan faktisk ikke se bunden af fairway heroppe fra. Til gengæld er der en fantastisk udsigt over området og på en klar, dag har du en ganske inspirerende vue. Der er skov i venstre side, og ender din bold derinde, er det lig med en tabt bold (out of bounds). I højre side er der også træer, men her har du mulighed for at finde din bold igen, da de ikke står så tæt her. Du kan også være så heldig, at du kan spille bolden, som den ligger direkte mod green, uden du først bliver nødt til at spille på tværs for at komme ud på fairway. Drivet er blindt ud over bakken, og det kan godt være lidt svært at skabe sig et billede af det rigtigt slag her, når du ikke kan se bunden af fairway. Samtidig har du lidt problemer med at finde den rigtige linje mod dit mål. Når du kommer ned til din bold, venter der et MEGET svært slag til green (også selv om du har undgået de to fairwaybunkers, som ligger for foden af bakken i venstre side). Mellem fairway og green ligger en stor sø, som du skal flyve din bold over hele vejen til greenen, som ligger faretruende tæt på vandet. Her gælder det om at vælge et våben, der er langt nok, men ikke så langt at du går over green - der er nemlig dyb urt. Da hullet er banens næstsværeste, kan det være klogt at spille kort af vandet, hvis du har slået et kort drive og bruge tre slag for at komme på green. Måske holer du dit par putt alligevel. Green er, som skrevet, beskyttet af en stor sø, som har en ret voldsom evne til at distrahere dig. Vand jo trækker i vores bolde (ikke, Lars?). Men for at drille dig lidt mere, har de også lavet et larmende springvand, som ikke gør livet lettere for dig. Dertil kommer en stor bunker i højre forkant, som sluger en masse bolde, eftersom det er her, du skal miste green, hvis du ikke rammer den. Green er kuperet, og du kan godt få et meget vanskeligt put for en birdie eller par. Hullet er en stor udfordring og samtidig et af banens smukkeste. Et hul, som skal opleves, for det er svært at beskrive udsigten med ord.
Afslutningshullet rummer masser af mulighed for drama og byder på en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab. Hullet er et meget kort par 5 på kun 412m, men de 400 af dem går op ad bakke... nej, det er selvfølgelig overdrevet, men ca. 200m fra tee begynder det at stige, og jo længere du kommer frem, jo mere går fairway opad. Der er vel nok en niveauforskel på 40-50m fra bunden af fairway til greenen. Der er placeret en vandhazard i højre side ca. 180-200m fra teestedet. Denne vil komme i spil for rigtige mange golfere. I ca. samme afstand ligger en fairwaybunker i venstre side, som også meget let kommer i spil. På begge sider af fairway er der træer i spil, men det er ikke ens betydende med, at der ikke er plads til driveren, for det er der. Med et godt drive har du en god mulighed for at komme så langt frem, at du kan nå green i to, men der er altså længere derop, end du lige regner med på grund af den store højdeforskel. Det snyder helt vildt, og tænker du 3-jern, skal du hellere tage din spoon (3 wood) i stedet. Det har mere hold i virkeligheden, og så er der altså mulighed for både birdie eller eagle. Omvendt er der også mulighed for, at du ender med en 7'er eller værre, hvis du satser uden at tænke dig om Hullet straffer altså de skæve slag hårdt. Brug hovedet og du kan slutte af med manér. En birdie på attende er jo altid sjovt, ikke. Green er beskyttet af tre bunkers, som kan gøre livet surt for dig. Der ligger to bunkers lige kort af green, en i hver side til at samle dit lidt korte indspil op i. Dertil kommer en i venstre forkant, som er besøgt meget, fordi der er træer i højre side, som er ikke et behageligt bekendtskab. Green er ikke ret kuperet, så er du på, er det ikke umuligt at hole et langt putt her. Vi måtte desværre tage til takke med en par og en halvkedelig bogey. Når DU så har puttet i for din birdie... så vend dig om og nyd udsigten ud over hullet og det betagende kuperede landskab med bla. vinmarker og små skovområder. Det er en perfekt afslutning på en god runde golf på et flot og udfordrende golfanlæg.
Vores konklusion over banen og omgivelserne i Golf Club Cherasco er, at vi fik langt mere for pengene, end vi egentlig havde regnet med. Vi må indrømme, at vi ikke vidste så meget om klubben i forvejen, og vi havde ikke ventet en så flot bane, som vi blev præsenteret for. Vi spillede næsten hele runden med en italiener, som fortalte, at bare to uger før, vi besøgte klubben, havde den været i top stand. Der havde efterfølgende været hedebølge, og enkelte fairways var lidt afbrændte, men ellers var banen generelt i fin, fin stand. Faste fairways, bløde og hurtige greens, gode velplejede bunkers og trimmede teesteder. Ud over en velassorteret proshop (som også havde en masse gode varer til de rigtige priser, hvilket gør jo heller ikke noget) har klubben et stort charmerende klubhus med en velbesøgt restaurant. Maden skulle, efter hvad vores italienske ven fortalte, være så god, at selv ikke golfere kom langvejs fra for at spise i klubhuset!! Vi havde desværre ikke tid til selv at efterprøve det, men god italiensk mad ved vi jo, hvad er, så vi tager hans ord for gode varer. At pigen i proshoppen også var tæskelækker kommer sikkert ikke bag på nogen.. : 0 )
|
af 54 mulige
