OM FORE.DK
Forsiden
Ideen
Kriterier
Personer
Annoncering
BANER
Danske
Udenlandske
LINKS
Danske
Udenlandske
GOLF I TV
Oversigt
MAILLISTE
Tilmelding
GOLFNYHEDER
Engelske
BRUGTMARKED
Køb og salg
Debat
Debat


Få FORE.DK som startside

  > Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
Campo de Golf El Saler

Kontaktoplysninger:

Adresse:Campo de Golf El Saler
Avda. de los Pinares 151
46012 El Saler (Valencia)
Spanien

Campo de Golf El Saler
Telefon:+34 961 610 384
Telefax:+34 961 627 366
E-mail:saler.golf@parador.es
Hjemmeside:Os bekendt findes der ingen!
Pro Shop:+34 961 610 384
Restaurant:-
Kørselsvejledning:On the Nazaret-Oliva road, km 19. In the El Saler Parador.

Praktiske oplysninger:

Greenfee:Vi kan ikke finde en opdateret pris, men vi gav € 71,50 for at spille banen, juli 2003
Handicap-krav:20
Huller:18 huller
Par:72
Længde:6042m - gul / 5178m - rød
Booking On-line?Nej - ingen hjemmeside
Slope / herrer:(127 gul) CR 72,0
Slope / damer:(128 rød) CR 73,3

Faciliteter:

Driving range:Ja
Putting green:Ja
Indspilsgreen:Ja
Omklædning / bad:Ja
Restaurant / kiosk:Ja
Pro Shop:Ja
Andet:Banen er let at gå.
FORE.DK's samlede indtryk af banen - anmeldelsen

Vi hørte engang en af de gæve golfkommentatorerne(ornitologen Leif Nyholm) på TV 3 fortælle om en bane ved Valencia, som skulle være et besøg værd. Da vi fandt ud af, at vi ikke havde mere end halvanden times kørsel fra vores ferielejlighed, besluttede vi os for at besøge den omtalte bane. Torsdag den 3. juli 2003 skulle vi afprøve Leif Nyholms forslag - Campo De Golf El Saler. Banen ligger 20-25km syd for Valencia helt ude ved middelhavskysten. Vi fandt information på internettet og læste, at denne bane er Spaniens eneste med ægte linkskarakter, og at den regnes for at være blandt de fem bedste i Spanien og i øvrigt en af verdens allerbedste!! Banen har tidligere været vært for Europatour turneringer og andre store mesterskaber. Det lød jo lovende, og vi glædede os længe til det, der skulle blive en golf -og naturmæssig oplevelse af de helt store. Der ligger et hotelkompleks lige ved siden af klubhuset, og det ser imponerende ud i den stærke sol. Selve klubhuset er ikke noget særligt, men der er en helt speciel atmosfære i det gamle hus, og det mærker du, så snart du træder ind af døren. Der hænger en lang række ranglister på væggene, som vidner om, hvor højt rangeret El Saler banen er blandt verdens bedste. Det er ikke just beskedenhed, der præger denne klub, men tilfældigvis så har den noget at have det i. Bare vent og se!! Denne bane lever fuldt ud op til det, den er udråbt til at være og måske en lille tand til.

Træningsfaciliteterne er, ligesom klubhuset, beskedne og lidt slidte. Drivingrange består af en række meget slidte og veludtjente slagmåtter og er ikke noget at råbe hurra for. Afstandsmarkeringerne er ok, og der er placeret et par kurvenet i wedge afstand, så du kan træne det korte spil. Puttinggreen, der findes to af slagsen, er i fin stand og lynhurtige. Den mindste, der samtidig er den hurtigste, ligger lige ved klubhuset. Den anden ligger små 100m væk og er i lidt bedre stand men en lille smule langsommere. Brug lidt tid på disse, da du i høj grad vil få brug for dette ude på banen. Vi troede, at vi havde fundet en indspilsgreen med tre øvebunkers, men senere - da vi stod på 9. tee - fandt vi ud af, at det rent faktisk var 9. green, vi havde øvet ved.... ups. Heldigvis blev vi ikke opdaget. Vi kan i øvrigt oplyse om, at der til gengæld ligger en nede i den modsatte ende af rangen, og at den faktisk er af en ganske udmærket kvalitet. Det var også her, vi fandt ud af, at der kunne trænes fra græs og slås op mod måtterne - en udmærket detalje.

El Saler - Drivet på hul 1Nu starter vores problemer, da vi skal til at pille nogle gode huller ud for derefter at skulle skrive om dem. I princippet kunne vi skrive om alle hullerne, men den går nok ikke, så her er vores bud. Allerede på hul 1 får du en klar fornemmelse af, hvad der venter dig på denne bane. Nemlig, at det bliver een stor udfordring!! - ikke mindre 90 bunkers, som du frit kan boltre dig i. Hul 1 er et par 4 på 375m med en svag dogleg til venstre. Der ligger to stygge fairwaybunkers og venter på dit drive i højre side ca. 200-220m ude, og samtidig er der out of bounds i denne side, så hvis du ikke har varmet ordentligt op, kan du nemt piske dit drive derud. I venstre side er der bare dyb urskov, så driver du din bold derind, er det næsten sikkert, at du aldrig finder den igen. Vel ude på fairway venter dig et svært andet slag til en green, som er beskyttet af træer på begge sider og en bunker foran til venstre. Så det er med tungen lige i munden, at du står og vifter med et mellemlangt jern i hånden. Greenen er langstrakt men uden de store fald. Til gengæld er græstæppet helt fantastisk og superblødt. De fleste vil kunne lave masser af backspin på disse greens, og det er virkelig en sand fryd, at du kan slå selv et langt jern ind til green og få bolden til at stoppe næsten med det samme.... Det er vi ikke vant til herhjemme i Danmark. Vi valgte dog at lægge forsigtigt ud med to par på dette vanskelige åbningshul.

Hvis hul 1 var en svær start, så var hul 2 ved at tage pippet fra os. Hullet er ganske vist et kort par 4 på 326m, men fairway er for at sige det mildt... smalllll. Samtidig ligger der en fairwaybunker i hver side ca. 200-220m ude. Uden for fairway er der i begge sider... ja, rigtigt gættet .. dyb urt. Her kan vi godt anbefale dig at slå en spoon eller et langt jern ud, for DU SKAL ramme fairway på dette hul, ellers er du solgt. Selvom du så rammer fairway, venter der et ondt andet slag til green, som har to plateauer med et kraftigt fald imellem. Desuden ligger der to rigtig godt placerede bunkers - specielt den i højre forkant af green. Generelt er de 90 (halvfems!!) bunkers på denne bane placeret helt genialt både med hensyn til afstand fra tee og placering omkring greens. Du skal ikke være ret mange meter skæv med udslag eller indspil, før du ligger i en bunker. Til gengæld er de supergode at slå fra. Dette hul gjorde ondt på scorekortet (specielt for Lars som selv med et super drive fik anskaffet sig en dobbeltbogey). Et genialt designet hul som virkelig udfordrer dig.

Hul 5 er et par 5 på 451m, hvor du skal drive op over en bakketop (blindt slag), og da hullet vender lige ud mod havet, spilles det oftest i modvind. Lige midt på bakken ligger to fairwaybunkers i højre side og en enkelt i venstre. Disse ligger små 180m fra tee, men er i spil på grund af den til tider hårde vind. Når du kommer over bakken, åbenbarer det smukkeste links landskab sig, og du kan høre havets brusen. Det er altså en fed oplevelse, som gør, at du næsten helt glemmer golfen for en stund. Nu går det lidt nedad bakke for til sidst at flade ud fra ca. 150m og ind mod green, som er godt beskyttet af hele fire bunkers. Husk igen at kompensere for vinden... der er længere til green, end du tror. Vi måtte helt op i et 7-jern fra små 120m for at nå green. Vi havde begge gode birdie chancer her, men fik dem ikke... møg greens.

Hul 8 løber parallelt med kysten og næsten helt nede i strandkanten. Der er tale om et kort par 4 på 310m men på grund af hullets udformning, er det ikke helt lige til at spille. Fairway er næsten s-formet, og du skal slå dit drive henover et område med langt græs og andet guf, hvor det er svært at se hele landingsområdet. Du kan godt slå en driver over dette område, men vi anbefaler, at du tager et langt jern i stedet for. Vælger du den rette spillelinie, vil dette give dig et 8 eller 9-jern til green. Dette indspil er faktisk lidt sværere, end det ser ud til, da du skal tage højde for vindens indflydelse på boldens flugt. Samtidig er green beskyttet af tre r..syge bunkers, som samler alt, der er for langt og i højre side, op. Yderligere er alt det, der er tre til fire meter for langt i venstre side stort set uspillelig, så slå du bare. Greenen har et meget kraftigt fald på langs ned mod stranden, og du kan risikere at få et meget grimt putt ned ad bakke. Kan du nøjes med at to-putte denne green, er det ret flot klaret. Hullet er lidt spøjst at spille, og det kræver en hel del præcision at slippe fra det med skindet på næsen. Men med havets brusen i baggrunden glemmer du helt, hvor svært det er.

Hul 13 er et rigtigt præcisionshul, og det er ikke længden på 308m, der skræmmer på dette par 4. Det er synet fra teestedet, hvor du kigger ud på en meget smal fairway med en dyb bunker i hver side til at fange de drives, der ikke er snorlige!!! Hvis du vælger at flyve disse bunkers, skal du drive mindst 200-220m, og så kan du være uheldig at komme så langt frem, at du faktisk gør indspillet sværere for dig selv. Det gælder især, hvis du kommer for langt til venstre, så vi anbefaler helt klart, at du slår et sikkert jernslag ud i fairway og tager det derfra. Andet slag er udfordrende på grund af de træer, der omgiver green og de tre dybe greenbunkers (to i højre side og en i venstre side... frit valg på alle hylder). Så her gælder det om at finde præcisionsjernet frem og spille den sikkert ind til den side, der er nærmest midt green fra pinden. Greenen er lille og svær at putte. Supergodt og spændende par 4, som belønner den forsigtige og præcise golfer. Det er svært at udtænke et kort hul ret meget bedre.

El Saler - Drivet på 18.De to afslutningshuller - hul 17 og 18 - på El Saler er så gode, at vi næsten ikke kan beskrive det med ord; De skal simpelthen opleves, men vi vil alligevel prøve efter bedste evne. Hul 17 er det mest spektakulære par 3 (eller i hvert tilfælde nummer to), vi nogensinde har spillet. Vi vil tillade os at sammenligne med f.eks. hul 17 på TPC banen i Sawgrass eller hul 17 på Pebble Beach (vi skal dog tilstå, at denne sammenligning er baseret på synsindtryk hentet fra billeder og tv, da vi jo desværre ikke har spillet de nævnte baner - endnu). Hullet vender lige ud mod havet og er 170m. Disse 170m føles dog meget længere, da dette hul spilles i modvind 9½ gang ud af 10. Vi måtte have vores respektive 5-woods frem for at være sikkert på at nå green. Greenen er et kapitel for sig med sine 5 bunkers og endvidere omgivet af den ledeste rough. Selve green har tre plateauer med nogle voldsomme fald og er mildest talt svær at putte. Du kan dog kun håbe på, at du enten rammer green eller én af de mange bunkers, for roughen ønsker du ikke at lære nærmere at kende. Jan ramte green og fik par; Lars missede green (i roughen og fik en flot 6'er). Vi behøver vist ikke at sige mere. Helt forrygende par 3 hul, som sprænger alle normer både golf- og naturmæssigt. Glæd dig til at spille det.

Hul 18 er et langt og vanvittig svært par 4 på små 404m dogleg venstre, hvilket må siges at være en værdig udfordring for et afslutningshul. At hullet samtidig naturmæssigt giver en helt unik oplevelse er jo bare et ekstra plus. På teestedet har du et helt fænomenalt vue over området og ud over middelhavet... stå lige et par minutter og nyd synet. Det er lise for sjælen, og du glemmer alt om dobbeltbogeys og skæve drives. Tilbage i virkeligheden venter der dig det sværeste på banen: Drivet er ud over klitterne, og du skal specielt passe på fairwaybunkeren i venstre side (ca. 180m ude), hvor hullet knækker en lille smule til venstre. Længere inde til venstre er der out of bounds (her ligger drivingrange) så pas på. Små 220-230m ude går hullet let ned ad bakke, og du har nu frit udsyn til green, som ligger beskyttet af ikke mindre end fire bunkers. I indspillet har du mulighed for at løbe bolden ind på green, og det kan jo godt blive aktuelt, da du sikkert kommer ind med et langt jern eller en wood i andet slag. Greenen er stor, langstrakt (ca.50m) og lettere kuperet. Det gælder om at holde koncentrationen helt til sidste putt for ikke at slutte af med noget skidt. Får du en par på dette hul, føles det som en birdie eller bedre. Dette er et meget svært afslutningshul, som samtidig er et af de smukkeste golfhuller, vi har spillet. Hele vejen ind til klubhuset kan du høre havet, og det er en skøn fornemmelse. Så glæder du dig til din cola (læs øl, red.) på klubhusets terrasse.

Når du efter runden indtager dine forfriskninger, såsom lidt drikkevarer (måske en af de lokale vine) og lidt godt til maven, kan det godt være, at du vil være helt omtumlet af de mange indtryk, du har opsamlet såvel de visuelle som golfmæssige. Der er meget at fordøje, men det er jo kun positivt. Proshoppen er ikke ret stor, men til gengæld er den sk…dyr. En runde på El Saler bliver hos dig resten af livet, uanset hvilken score du kom rundt i. Banen er tæt på at være i perfekt stand med superbløde og hurtige greens, perfekte bunkers med noget underligt flødeskumsagtigt sand (når det er vådt) og nogle faste og tætklippede fairways. Naturen er fantastisk smuk, og hullerne ud mod kysten er helt forrygende placeret. Samtlige hullers design stiller store krav til præcision og course management, hvilket tester golfere på alle niveauer. Alt i alt et supergodt golfanlæg. Vi vil tilbage nu!! Nå ikke, så må det blive på et andet tidspunkt, og vi glæder os allerede.

FORE.DK's fordeling af golfbolde (points)
Banens beliggenhed: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens harmoni: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens hulforløb: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Fairways: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Bunkers: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Greens: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Variation: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Sværhedsgrad: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Faciliteter: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Golfbolde (point) i alt: 51 Golfbolde - max 6 pr. kategori af 54 mulige
>Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
English version
Under construction
 
 
27.06.10
Smukke Ærø - prøv Ærø Golf Klub.
 
11.09.09
Fantastiske Spanien - prøv Emporda Golf Resort.
 
 
 
 
 
 
 

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!

FORE.DK - Copyright
Senest revideret: 03.11.03 webmaster