Praktiske oplysninger:

Faciliteter:

Tirsdag den 14. juli 2009 var jeg for tredje gang forbi et super golfanlæg, der går under navnet Empordá Golf Resort. Jeg havde ladet mig fortælle, at banen ikke var den samme høje standard, som da jeg besøgte den de tidligere år. Dette skulle være på grund af, at de havde mistet kvalifikationsskolens (til Europa Touren) besøg. Det gjorde, at banen ikke blev passet lige så godt, som den hidtil var blevet. Alt dette var dog kun et rygte, som jeg ikke ville tro på, da jeg havde set den fremragende stand, banen havde stået i, da jeg tidligere havde været der. Der er sket en del, siden sidst gang, da der er kommet et nyt, moderne hotel med spa og wellness. Hotellet har 87 værelser, og priserne er ganske rimelige. Om vinteren er der mulighed for at bo på hotellet og spille golf nogle dage og så køre op i bjergene og stå på ski - ikke så dårligt. En anden super ting ved Empordá er, at man på rangen kan løbe ind i pro'en Richard Jackson, som mange danskere nok kender fra det sjællandske, hvor han har slået sine folder i ca. 30 år, inden han flyttede til Empordá. Altså en dansktalende pro, supergodt til en træningslejr. Vejret var som sædvanligt super, og der var omkring 25 grader, da jeg slog ud, mens den rundede lige et par og 30, da jeg gik ind efter 36 huller.

Der kan spilles på to forskellige baner nemlig Forrest og Links. Deres navne siger alt om, hvordan banerne er udformet. Forrest er ud over et par enkelte huller en meget snæver skovbane, der straffer dig med det samme, hvis du ikke rammer bolden godt. Dette elsker jeg totalt, og det tænder mig endnu mere, når jeg spiller, da jeg føler, jeg skal være fremme i skoene hele tiden. Links er meget åben, og der er ikke mange træer, som står i vejen. Til gengæld er roughen her meget svær at spille fra, så lad være med det. Der også en del vandhazarder i spil, så her gælder det også om at holde tungen lige i munden.

Rangen er ganske god og ligger mellem 1. hul og 10. hul på Links course. Har slåes kun fra græs, og det tager os danskere, der er vant til at slå fra måtter, lidt tid at vænne os til dette fine græstæppe. Man får det ret skidt, når man står og trække lange tørv med sine korte jern. Her skiftes der udslagsrække hver dag, så det er et nyt, friskt stykke græs, du slår fra hver dag. Der er masser af mål at slå efter, så der er mulighed for at træne alle dine jern i baggen. Her er også plads til at tyre med driveren, men for de længstslående skal der passes lidt på, at der ikke går nogen nede på det gode indspilsområde, de har i bunden af rangen. Der er der nemlig mulighed for at træne indspil fra flere længder. Puttinggreen ligger lige ved starterhuset og er af samme kvalitet, som dem ude på banen. Bolden triller true, og det er et lækket græstæppe. Greens er meget hurtige, men finder du linjen og tempoet, holder bolden sig på kursen mod hullet.

Jeg vil fortælle lidt om Forrest til at starte med. Hul 1 og 2 er meget åbne og minder mere om Links banen, men på 3. hul begynder det sjove. Det er et par 4 på 363m og helt lige. Efter ca. 130m begynder skoven på begge sider af fairway, og den forsætter faktisk resten af runden på nær ved to af hullerne. Der er ikke så mange problemer på hullet, men ca. 200m ude i venstre side ligger der en ret stor bunker og samler de bolde op, som bliver spillet i den bedste mulige position for indspillet. For at flyve forbi bunkeren, skal der slåes omkring 220m, men så begynder fairway også at snævre noget ind - det er altså bedre at lade være med det. Drivet skal ligge lidt i venstre, da green gemmer sig lidt i højre side og en lille smule inde i træerne. I drivet er der ikke langt fra fairway og ud til træerne, og nogle af dem hænger ind over fairway, så der skal virkelig være fokus på her. Er du nået frem omkring bunkeren, har du mellem 115-140m til green, og det er en god afstand her på det første svære hul. Slaget til green skal være ret præcist, da der er en stor greenbunker i højre side og en træls rough resten af vejen rundt om hullet. Green er for resten hævet over fairway og hælder fra bagkant mod forkant, så det kan give nogle meget svære chip. Kommer du godt på green i to, er det en ok birdiemulighed, men green er ikke så nem, da der er mange små fald på den. Holder du dig under hullet bliver puttet nemmere. Dette er en super god start og indikation af, hvad der venter på runden.

Efter et flot og udfordrende par 4 hul skal du på 7. hul spille banens længste par 5 på hele 518m, og hullet doglegger meget svagt mod højre de første 300m. Drivet kan for selv den bedste spiller virke noget skræmmende. Der skal drives ind i en form for tragt af træer på begge sider af fairway, og de første ca. 140-150m er hen over vand. Langt ude i venstre side ligger der en fairwaybunker og driller. Det føles, som om den er tættere på, men der er altså ca. 265-70m ud til den, så det ikke så mange, der når den i drivet. Her gælder det ikke om at være smart, men derimod om at komme sikkert i spil. Der ville være super, om du kunne ligge drivet ud lige mod bunkeren eller lidt højre om, hvis du slår langt, men ikke meget, da der er bedst at ligge i venstre side af fairway til andet slag. Andet slag er et langt lay-up, og det er vigtigt, du kommer langt frem, da green ikke er så stor. Når du står på fairway, er det ikke sikkert, du kan se de tre bunkers, der gemmer sig i højre side af fairway. Den første ligger ca. 110m fra green; Den næste ca. 75m før, og den sidste er næsten helt oppe ved green, så der er ikke særligt smart at spille inden for 110m i dit lay-up. Indspillet er til en hævet green, og dette gør, at den ser mindre ud, end den er. Green er beskyttet af to bunkers på højre side og en meget sej og træls rough resten af vejen rundt. Uanset hvor du misser green, får du et op ad bakke bunkerslag eller chip fra en sej rough, så ram green her. Denne er let kuperet, men ikke så svær at putte, med mindre du har et langt putt. Et meget svært og langt par 5 der kan give en birdie eller en par, hvis du spiller hullet rigtigt, men det kan altså også sætte en stopper for en god runde.

18. hul er et langt par 4 på 384m og et meget svært afslutningshul. Hullet doglegger mod venstre, men det er først efter ca. 230-40m, så de fleste kan uden problemer slå driver her. Dette hul er et af de få huller, som er helt åbne, og der er ingen træer til at drille dig her. Der er masser af plads til at tyre, og det er der også brug for, men efter ca. 240m kommer der en stor sø i højre side, som strækker sig helt op til den enorme dobbeltgreen, der deles med 18. på Links, som også er dækket af den store sø. Lige der, hvor søen starter, åbner fairway sig mere op, og du får et bredere landingsområde, hvis du er langtslående. Indspillet kan være med et mellem jern, hvis pinden står i forkant, men har greenkeeperen valgt at sætte den i bagkant, ja, så kan du snildt lægge over 50m til slaget. Så er det lige pludselige ikke så let et slag endda, da du nu kan træffe at stå med et slag på over 200m hen over vand for at komme på green. Er du nået helt frem til der, hvor søen starter, har du 105-110m til forkanten, og hvis pinden står der, er det jo ikke det store problem at komme tæt på den. Du skal dog stadig holde tungen lige i munden, da der jo er søen i højre side og en stor bunker i venstre side de første 15m. Derefter kommer de en lind strøm i venstre side, og de forsætter hele vejen rundt om den store dobbeltgreen. Står pinden i bagkant er der jo kun vandet og en stor bunker på ca. 40m, som dækker hele højre side af forkanten, så det er her du lander, hvis du slår kort. Her kan runden virkelig blive ødelagt, hvis pinden stå i bagkant, og hvis du ikke spiller med den indvendige side af hovedet. Er du på green i to eller tre, er den hellige grav ikke velforvaret, da green er ganske kuperet over det meste, dog ikke så meget i højre forkant. En par her er en super score.

Efter min mening er Forrest en af de bedste baner, jeg har spillet, og det er helt sikkert, at jeg vender tilbage og spiller her igen. Her er det en udfordring hver gang, du skal slå, da det kræver præcision og længdekontrol. Ja, jeg ved godt, at der er mange doglegs, og at flere spillere siger, det er jo bare ud i dogleggen og så på green hver gang. Men efter min mening kræver det fuld fokus på samtlige huller for ikke at falde igennem her.

Banen forandrer sig totalt med det samme, du slår ud på Links Course. Lige pludselig er alle træer væk, og de er skiftet ud med pukler og en utrolig sej og tæt rough, som ikke er den højeste, jeg har set, men den er saftig. Selvom du rammer fairway, skal du ikke være sikker på, at du får et fladt leje. Nej, du skal nærmere være glad, hvis du får det, for det vil ikke ske så tit.

Allerede på Links hul 2 begynder testen. Det er et lille par 4 på 346m, og det doglegger mod venstre efter 210m. Her er det også en test på præcision fra tee, da der er en stor sø i venstre side efter små 135m. Den følger hullets venstre side helt op til green. I højre side er der en sej rough hele vejen, og lidt længere ude er der en rød hazard, men der skal slåes meget skævt for at ramme den. Ca. 220m ude ligger den første af tre fairwaybunkers i højre side. Den anden og tredje ligger ca. 250-60m fra tee og kommer kun i spil, hvis du slår driver, hvilket ikke er nødvendigt her. Nej, det bedste er at slå frem kort af bunkers men gerne så tæt på dem som muligt - det kræver dog præcision og kontrol. Der er måske ikke nødvendigt at slå andet end et langt jern eller en lille wood for at komme langt nok frem. Hvis du ligger kort af bunkers, er der ikke mere end 100-120m til forkant af green, og så er der pludselig åbnet op for en birdie her på hullet. I indspillet er der en hel masse, du skal holde øje med, og det gælder om ikke at tænke på alle de ting, der kan gå galt her. I forkant venstre lidt før green stopper søen, og når du kommer op til green, overtager en lang række bunkers, der smyger sig hele vejen rundt om green. Ikke mindre end fire greenbunkers beskytter den, og den sidste slutter i højre forkant. Så her er det om at ramme green, for ellers skal vi en tur på stranden. Green er ikke så svær, så er du kommet på i to, er det en god mulighed for at lave en birdie, og det vundne slag får du med sikkerhed brug for senere.

Hul 11 er et rigtigt frækt par 3 hul på 146m hen over vand hele vejen til green. Der er egentligt ikke så mange dikkedarer her for en ting er helt sikkert. Hvis du ikke vælger det rigtige jern, der kan komme på green, ja, så opsluger søen din bold med det samme. Det er et meget skræmmende udslag, og bolden skal flyves 138m for at komme over vandet, hvis du går efter green i første hug. Jeg må sige, at selvom jeg føler mig godt rustet efterhånden, ja, så rystede jeg da også lidt på hånden og var også i tvivl om jernvalget. Jeg slog dog det bedste 7 jern i en let modvind, jeg hidtil har slået på dette hul og havde kun 1m for en birdie. Det kan også lade sig gøre at spille over på et lille stykke fairway, der ligger ca. 20m før green og lidt ud mod venstre side. Skulle du komme til at slå bolden for langt mod venstre, er der out of bounds. Green er hele 53m lang og formet som en træsko med spidsen mod teestedet. Det gør, der er en bule ind på midten af green, som gør det vanskeligt at komme til pinden, hvis du ligger i højre forkant, og pinden står i højre bagkant - og selvfølgelig omvendt. Hvis pinden står i forkant, er green ikke så svær, men sværhedsgraden stiger, jo længere bagud den kommer. Dette hul er ikke lige til, men heller ikke svært, hvis du ikke lader dig gå på af vandet. Dette er en mega god test af dit jern/wood spil og dine nerver, og samtidig er det et meget smukt hul.

14. hul er et udfordrende par 4 på 367m med en dogleg mod venstre næsten 90 grader små 225m ude. Her kan de langtslående komme ret langt frem, men de kan også komme ret meget galt af sted, hvis drivet ikke ligger lige der, hvor det skal. Bolden skal altså mindst flyves 250m hen over fire bunkers, der dækker hele venstre side af fairway frem til ca. 225m. Vil du helt fri af hjørnet, skal bolden som sagt mindst flyves 250m over det sidste rough i venstre side, så der skal virkelig rives til. For de kortslående skal bolden så tæt på de fire fairwaybunkers, som du tør, for det giver en kortere indgang til green. Bunkers begynder ved ca.120m og strækker sig frem til ca. 225m, så tungen lige i munden. Kommer du ca. 180-200m ud i fairway og op langs venstre side, er der ikke mere end små 130-150m til green. Skulle du miste drivet lidt i højre, sker der ikke noget ved det, da der er masser af plads, men du må ikke miste den venstre om bunkers i venstre side, for så er den væk, og du finder den aldrig. Indspillet er mindst lige så svært som drivet, om ikke sværere. Dette skyldes, at hele højre side af green er dækket af en stor sø, som meget let kommer i spil. I højre bagkant ligger der en bunker, som samler de lange slag op, og det kan give dig et retur bunkerslag ned mod vandet. Der er yderligere to bunkers, som beskytter venstre side af green og hen mod bagkanten af den. Herfra er bunkerslagene endnu sværere og mere ned mod vandet. Derudover er der også en mega sej rough, der heller ikke er morsom at spille fra, så det gælder om at ramme green i indspillet. Har du ramt green i to, er det ikke en sikker birdie, da den er lettere kuperet af mange små fald, der er svære at se. Et rigtigt godt og svært par 4, som tester dig til det yderste.

Når alt er lagt sammen og trukket fra, ja, så er dette golfanlæg nok et af de bedste, jeg har besøgt. Det er, fordi der er to vidt forskellige baner i meget høj kvalitet, og fordi naturen er inspirerende. Det gør, at man bliver glad og mere positiv, og det er roden til godt spil. Roughen er meget sej, fairways er lækre, bunkers er faste (dog slidte på Forrest), teestederne er lækre, og greens er tæt på Europa Tour kvalitet. Dine chip sætter sig hurtigt, og dine jernslag spinder, så længdekontrol er en god ting. Efter runden skal der være plads til et lille måltid fra restauranten, da her er mulighed for mad fra øverste skuffe til fornuftige priser, og så kan du jo samtidig lige smage på de lokale vin dråber. Pro-shoppen er mellemstor og har et godt udvalg af mærkevarer til fornuftige priser. Jeg fandt flere ting, jeg gerne ville have med hjem, til gode priser.