OM FORE.DK
Forsiden
Ideen
Kriterier
Personer
Annoncering
BANER
Danske
Udenlandske
LINKS
Danske
Udenlandske
GOLF I TV
Oversigt
MAILLISTE
Tilmelding
GOLFNYHEDER
Engelske
BRUGTMARKED
Køb og salg
Debat
Debat


Få FORE.DK som startside

  > Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
Golf-Hotel Fontcaude

Kontaktoplysninger:

Adresse:Golf-Hotel Fontcaude
Route de Lodève, Direction Millau
F-34490 Juvignac - Montpellier
Frankrig

Telefon:+33 04 67 45 90 00
Telefax:+33 04 67 45 90 20
E-mail:info@golfhotelmontpellier.com
Hjemmeside:http://www.golfhotelmontpellier.com
Pro Shop:-
Restaurant:+33 04 67 45 90 00
Kørselsvejledning:

From Montpellier-Fréjorgues airport, Lyon or Beziers: Take the Autoroute A9 and exit to St. Jean de Védas. At every roundabout, follow signs to Milau/Juvignac.

From Milau / Lodève: Take the Autoroute A75, and take the first exit to Juvignac, then follow signs to "Golf International Fontcaude".

Praktiske oplysninger:

Greenfee:Senior: 43€/51€ (lavsæson)
Senior: 51€/51€ (højsæson:1/6-14/09-04)
Handicap-krav:-
Huller:18 huller + 9 huls kortbane
Par:72
Længde:5465m - gul / 4666m - rød
Booking On-line?Nej
Slope / herrer:(123 Gul) CR -
Slope / damer:(124 Rød) CR -

Faciliteter:

Driving range:Ja
Putting green:Ja
Indspilsgreen:Ja
Omklædning / bad:Ja
Restaurant / kiosk:Ja
Pro Shop:Ja
Andet:Banen er let at gå. Der er et par stigninger.
FORE.DK's samlede indtryk af banen - anmeldelsen

Fredag den 23. april 2004 lige omkring kl. 17.00 ankom jeg til Golf Hotel de Fontcaude, hvor det var meningen, jeg skulle overnatte. Jeg kan lige så godt med det samme sige, at det var et sted, der tiltalte mig. Da jeg havde fået smidt mit grej op på værelset, ville jeg lige smutte ned og træne lidt. Sikke et træningsanlæg. Nå, men når du ankommer til hotellet, bliver du modtaget af nogle meget behagelige mennesker, som starter med at præsentere sig og fortælle, hvilken funktion de har på hotellet. Værelserne er behageligt indrettede, og du kan godt se, at de bliver brugt. Hotel og golfklub er i et, og der er en dejlig atmosfære, hvor du virkelig føler dig velkommen. Lørdag den 24. april 2004 skulle banen så testes, og det var blevet super godt vejr til dette formål. Men er det ikke også næsten altid det, når jeg er ude at teste baner? Temperaturen om morgen havde sneget sig op på ca. 18 grader, og sidst på dagen var den oppe omkring 25 grader. Vind var der ikke meget af, så det var ikke derfra, vi skulle blive afkølet.

Som sagt er træningsanlægget helt i orden. Der er alt, hvad du kan ønske dig som golfer. Drivingrange er bred men ikke helt lang nok. Det er sådan, at der står et hegn i bunden af rangen, og til dette hegn er der ca. 210m og lidt ned ad bakke. Det vil sige, at jeg, som ikke er en longhitter, sagtens kan tæve bolden over hegnet. Heldigvis er der ikke andet end skov bag dette, så det udgør ikke en fare for nogen. Nogen ville måske synes, at der er lidt for mange afstandsmarkeringer, men det synes jeg ikke. Det første flag står godt nok kun 15 meter ude, og det sidste står der 200 på. Så du kan træne alle former for slag her, og jeg vil i hver tilfælde sige, at jeg godt kunne bruge timer der. Det samme vil jeg sige om indspilsområdet, som efter min mening er næsten perfekt. Det eneste lille minus er, at greenen ikke er ret stor, men det har selvfølgelig også sine fordele. En af dem er, at du kan lære de små korte indspil, som jo driller mange golfere. Der hører også tre bunkers til af absolut topkvalitet. Sandet er 100% det samme som ude på banen og af samme konsistens. Da jeg stod i en af bunkers, stod der en knægt på 12-14 år i en af de andre bunkers. Han slog godt 20 bolde ud af bunkeren. De lå så tæt, at jeg kunne gå hen og lægge en hulahopring ned over flaget, og så ville alle boldene være inden for denne ring. Det gad jeg godt kunne. Puttinggreen er stor, men den har kun 9 huller. Jeg tror hellere, de vil have god plads mellem hullerne end have 18 styks. Græstæppet er super, og du kan virkelig træne alle puttekunstens facetter her. Bolden ruller rigtig godt, og har du sat den på linien, smutter den i hul. Alt i alt et kanon træningsanlæg!!

På denne bane og også på flere andre baner i Frankrig er der lavet et system, der gør det lidt mere udfordrende at spille golf, jo længere du kommer ned i handicap. Det er lavet sådan, at højhandicapperen og ned til omkring 11-12 stykker spiller fra gul tee. Og så kommer det!!! Under 11-12 stykker og ned til 4-5 stykker spiller fra hvid tee (UPS). Under 4-5 stykker spilles fra sort tee for at gøre det lidt mere interessant. På Fontcaude er gul 5465m, hvid er 5917m, og sort er 6292m, så jo længere ned i handicap - jo længere bane. Det samme system gør sig selvfølgelig gældende for damerne. Og det ser faktisk ud til, at de alle bruger det. Det kunne vi godt lære noget af herhjemme. F.eks. alle under handicap 5-7 stykker fra hvid, hvis det findes i klubben. På den måde kan vi få et mere jævnt slid på banen!!!!

Jeg vil med det samme sige, at jeg ikke overholdt det med, at jeg skulle spille fra hvid. Jeg spillede fra gul, da den anden person i min bold også spillede herfra. Jeg mener også, at der er flere, der ville kunne bruge denne beskrivelse, når jeg spillede fra gul. Nå, lad os starte med hul 1. Det er et lille par 4 på små 300m og en lille dogleg til venstre. Hullet er en rigtig dejlig rolig start, og du har tid til at komme ind i runden, før det virkelig går løs. Selvom det er et let hul at begynde med, er der stadigvæk nogle ting, du skal være opmærksom på i drivet. Hele vejen op til green er der out of bounds i venstre side ind mod drivingrangen. I samme side ligger der en bunker, som du skal holde dig fra, da den er ret dyb. Denne bunker ligger ca. 165m ude, og den er kun i spil, hvis du ikke kan flyve din bold ca. 175m. Ca. 240m ude ligger der også en bunker i venstre, som godt kan komme i spil, hvis du ikke passer på i drivet. I højre side er der "kun" en sej rough og et par træer, som kan drille dig, hvis du slår en skævert. Du kan sagtens slå din driver, men det er ikke nødvendigt, hvis du slår den over 200m. Du kan godt nøjes med et langt jern eller en wood for at komme så langt frem i fairway, at du kan nå green med et kort jern. Andet slag kan godt være lidt vanskeligt, da der er to bunkers i højre side, hvoraf den ene ligger i forkant, og den anden ligger ca. midtgreen. Lige til venstre for green går det ned ad bakke, og hvis du misser green med et par meter til venstre, kan du sagtens stå så langt nede, at du ikke kan se bunden af pinden derfra. Er du på green i to, er dette en af de store birdie muligheder, og det er med at tage den, hvis du kan. Pas på greens - de er let kuperede og ikke til at læse. Der er også nogle af dem, der er meget kuperede, så dine putte-færdigheder skal bruges her.

Hul 5 er et super godt par 5 på 459m og med først en dogleg til venstre og derefter til højre. Det er virkelig et af de huller, hvor det trækker i driveren. Men du skal tænke dig om en ekstra gang, før du forsøger at skære lidt af dogleggen, da der er en buskvegetation, som gør slaget farligt. Nå, men det farlige er at lade dig lokke, jeg taler af erfaring!! I drivet skal du passe på de tre bunkers, der ligger i venstre side af fairway og ca. 180m ude og for at flyve dem, skal du slå godt 220m. I højre side er der ikke rigtig noget, der kan drille dig ud over en sej rough, og så at fairway hælder lidt mod højre. Dette gør jo, at bolden vil trille ned mod roughen, men det skal du ikke tænke på. Er du blandt de langtslående, kan du nok godt slå hen over bunkers, eller det lille træ der står lige til venstre for bunkers. Men pas på, det er ikke sikkert, at du nogensinde finder bolden igen. (Hvis du finder en med en grøn streg, er det min) Har du valgt at spille kort af bunkers eller til højre for dem, er dit andet slag bare et lay-up, som du nu skal forsøge at få rigtigt placeret på fairway. Har du slået over bunkers, er der kun et råd. Go for it... I dit lay-up skal du passe på det træ, som står lige midt i fairway, for at ligge lige bag dette er ikke sagen. Det ville være passende, hvis du kunne komme op på den anden side af træet, men fortvivl ikke hvis du ikke kan slå så langt, da der er masser af plads, hvis du bare ikke rammer det s.... træ. I andet slag er der generelt ikke så mange forhindringer udover roughen og nogle træer, hvis du slår meget skævt. Indspillet til green er ikke uden problemer, da den er beskyttet af et par dybe bunkers i forkant, som ikke er de fedeste at spille fra. Bag og højre om green er der en lille skråning ned, og du vil ikke få ret lette indspil herfra. Er du kommet godt på green i tre slag, kan du godt håbe lidt på en birdie, for green er ikke den sværeste på banen. Det kan godt lade sig gøre at få en par, selvom du er i problemer i drivet. Jeg slog ind i en busk venstre om bunkers i drivet og måtte erklære den uspillelig!! Jeg dropper i to og slår en 3 wood efter green i tredje slaget, og den går i højre greenbunker. Herfra slår jeg et godt bunkerslag op til 1,5m og holer mit put derefter. Ikke nogen ringe par, vel?

Indspillet til 7. green - FontcaudeHul 7 er superlækkert par 4 på kun 303m og med en meget svag drejning til højre efter ca. 210m. I drivet er der out of bounds i venstre side hele vejen op til green. Den kommer dog kun i spil, hvis dit slag er meget skævt. I højre er der en del sej rough og nogle træer, som du godt kan komme i karambolage med. Skulle du slå en rigtig skævet til højre, bliver du reddet af 8. fairway. Det er nok ikke nødvendigt at slå mere end et langt jern eller en lille wood for at komme i rigtig god position, da der ikke er mere end ca. 190m ud til bakketoppen, og herfra har du frit udsyn til green. I andet slag er det vigtigt, at du holder tungen lige i munden, da green er beskyttet af en stor bunker i højre forkant og en lille putbunker i venstre forkant. Denne bunker er ret træls at spille fra, da den er lille og har nogle stejle kanter, som gør den ret vanskelig at spille fra. Hele vejen fra højre forkant og bag om til venstre forkant er der en skråning, som godt kan give dig nogle problemer med både lie og stance, hvis du ikke rammer green. Og det er absolut forbudt at slå ret langt over green, da du så havner i et krat eller endnu værre i floden, som løber 15-20m bag green. Er du på i to, er dette en meget stor birdiemulighed, og det er med at tage den i en fart, da denne gren er en af de lettere at putte. Så en par eller en birdie er et must her. Hullet kan selvfølgelig også spilles på den hårde måde. Du river driveren op af baggen!! Derefter sigter du mellem den lille pukkel i semiroughen og plamagen af træer i højre side. Derefter lukker du øjnene, stikker den en og håber, at den kommer lidt ind med en lille draw. Hvis alt dette lykkes, går du frem til din bold, som ligger mellem 10-30m fra green. Ja, måske er den på. Dette lille fif er kun til de langtslående.

Hul 11 er igen et lille par 4 på 305m og en næsten 90 graders dogleg til højre. På dette hul er det meget vigtigt, at du tænker, før du slår. Her er det ikke et spørgsmål, om du kan slå langt eller ej. Nej, det er i stedet meget vigtigt, at du kan finde ud af at placere dig rigtigt i forhold til dit andet slag. I drivet skal du slå ud over en kløft og over på fairway, som ligger ca. 125m fra tee. Her er ingen kære mor. Den skal flyves ca. 110m for at nå over kløften. Du skal også passe på, at du ikke slår for langt, da landingsområdet ikke er mere end ca. 30m langt, men til gengæld bredt nok. Hvis du slår igennem fairway, kommer du over i en klynge træer, som ikke er til at spille videre fra. Jeg vil anbefale, at du slår mellem 140-150m alt efter, hvor meget du vælger at skære af dogleggen. Det er ikke nok at være på fairway, da der går et læhegn på tværs af den i dit andet slag. Så for langt i højre og du skal fade den op til green og for lang i venstre, og du skal slå en draw ind til green. Ikke et let drive, men forsøg at få bolden ud i midten eller en lille smule over i venstre side af fairway. Andet salg er som beskrevet også ret vanskeligt, da der er den sk… trærække, som meget let kan stå i vejen for dit indspil. Green ligger lidt på tværes af spilretningen, og den kan godt være lidt svær at komme til, hvis du ligger i højre side af fairway. Green er beskyttet af en stor bunker i højre forkant, og den tager helt sikkert imod rigtig mange bolde. Skulle du miste green på højre side, er der out of bounds her, og den forsætter op bagved. Er den ikke out, så kan du godt forvente, at den ligger begravet i en meget sej rough, hvor det godt kan være meget svært at styre retning og længde på dit slag. Er du på i to, er dine problemer ikke ovre endnu, da green er ret kuperet og ikke til at putte. Får du en par eller en handicappar, har du gjort det rigtigt godt. Jeg spillede hullet to gange og måtte bruge fem put i alt for at overvinde det.

Hul 16 er et rigtigt lille lokker hul. Det er et par 4 på kun 259m og med en 90 graders dogleg til højre. Jeg vil ikke skrive ret meget om dette hul, udover at hvis du kan flyve bolden omkring 200-210m, har du her en fed mulighed for at gå efter green i drivet. Sigt ca. 45 grader til højre fra teestedet og lige til venstre for det højeste af træerne oppe ved green. Derefter lukker du øjnene og stikker den en...

Hul 17 er et alvorligt par 3 på 178m hen over en ret dyb og bred kløft, som absolut godt kan stresse dig lidt. En stor hjælp er, at du ikke skal flyve bolden hele vejen op til green, men i stedet kan tillade dig at lande bolden 40-50m før og lade den trille ind. Pas dog på den bunker, som ligger der og driller ca. 20m før green. Når du står på teestedet og skal vælge jern, kan du godt have visse vanskeligheder, da du står omkranset af træer og buske, for det kan godt være lidt svært at mærke vinden!! Derfor skal du bruge den viden, du har om vinden fra de andre huller. Yderligere skal du kigge godt på træerne og flaget på green for at læse vinden ordentligt. Jeg tror, at vinden godt kan skubbe bolden ned i kløften. Green er beskyttet af tre bunkers, hvoraf de to er i venstre side, og disse er absolut ikke ret spændende at spille fra. Den sidste er i højre. Skulle du miste green, skal det gøres foran eller i venstre side, da det er til at spille bolden videre herfra uden de store problemer. Problemerne opstår først, hvis du mister green på højre side. Du skal ikke mere end 4-5m til højre for green, før bolden vil søge ned i kløften og gøre livet meget svært for dig. Der er godt nok gult område der, men du kan godt spille din bold derfra alligevel, da vandhazarden for det meste er tørlagt. Det skal dog siges at det ikke er anbefalelsesværdigt, da du skal slå bolden fra et lie med store sten. Green er samtidig letkuperet og ikke til at læse, så du skal ikke vide dig sikker på en par eller en handicappar her. Et svært og meget udfordrende hul.

Efter runden er det godt at komme op på terrassen og få sig en vand eller øl til at skylle de mange indtryk ned med. Du skal dog også lige give dig selv tid til at nyde udsigten over banen. Du kan jo også lige så godt nappe frokosten eller aftensmaden her, da menu- og vinkortet absolut er i orden. Du kan få lidt af hvert her til ganske fornuftige priser. Mens du venter på maden, kan du jo lige smutte ned i de udmærkede omklædningsforhold og snuppe dig et bad. På vejen op igen kan du lige titte ind i den velassorterede proshop, hvor det er muligt at genskabe den ulige vægt, der er kommet i baggen (jeg tænker på mistede bolde). De har også meget tøj til rimelig priser, men jeg tror ikke, at det er billigere end i Danmark. Samlet set er dette en rigtig super golfbane med træningsforhold, der er helt i top. Der er super fairways og greens samt rigtigt gode bunkers, så der er ikke meget at brokke sig over her. Og ja, jeg ville gerne spille banen igen, også selvom jeg spillede den to gange på den samme dag. Så skulle du komme forbi Montpellier og ikke vide, hvor du skal få tiden til at gå, vil jeg anbefale dig et smut forbi Golf de Fontcaude!!!!

FORE.DK's fordeling af golfbolde (points)
Banens beliggenhed: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens harmoni: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens hulforløb: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Fairways: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Bunkers: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Greens: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Variation: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Sværhedsgrad: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Faciliteter: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Golfbolde (point) i alt:44 Golfbolde - max 6 pr. kategori af 54 mulige
>Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
English version
 
 
27.06.10
Smukke Ærø - prøv Ærø Golf Klub.
 
11.09.09
Fantastiske Spanien - prøv Emporda Golf Resort.
 
 
 
 
 
 
 

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!

FORE.DK - Copyright
Opdateret d. 11.6.2004 webmaster