Da vi sad hjemme hos Jan en kold vinteraften og ledte efter baner, der var værd at spille, i det område, vi skulle besøge i Italien (Ligurien/Torino), faldt vi over én som var designet af ingen ringere end Robert Trent Jones Sr., og vi var straks fyr og flamme. Denne bane måtte være fantastisk og på vej til dertil den 10. juli 2003, havde vi stærkt på fornemmelsen, at vi havde gemt den allerbedste feriebane til sidst...og hvor er det dog dejligt, når man for en gang skyld får ret. Vi måtte desværre bruge ca. en time ekstra på at komme frem til I Roveri, da vi missede en motorvejsafkørsel og måtte hele vejen igennem Torino by for at komme på ret kurs igen.. ups. Torino er en smuk by, kan vi hilse og sige, men vi var nu mere opsat på at spille golf denne juli morgen end på at komme på sightseeing i byen. Vi fandt endelig, efter lidt søgen, frem til klubben, som ligger i et gammelt skovområde, der i øvrigt for mange år siden var jagtområde for Torinos overklasse. Nu er det så et golfområde for Torinos overklasse. Ved porten stod en bevæbnet vagt med skudklar Beretta i hylstret!! Det har vi ligegodt aldrig oplevet før, og vi blev klar over, at det nok egentlig var en halveksklusiv klub, vi skulle besøge. Efter at vi var blevet tjekket af vagten, og han havde snakket med klubsekretæren, fik vi lov at køre frem til klubhuset. Vi var som sædvanligt blandt de allerførste gæster, og vi fik da også at vide af den venlige klubsekretær, at vi bare kunne gå ud på banen, når vi var klar til det. Klubhuset er stort og meget, meget flot. Det oser af luksus, og vi kunne ikke lade være med at grine lidt af, at de havde tilladt sådan et par bonderøve fra Nordjylland at besøge "deres" klub. Synes vi klubhuset var fantastisk, så ventede der os et endnu større chok ude på banen. Derude finder du nemlig ud af, hvor genial en banedesigner, den nu desværre afdøde, Robert Trent Jones Sr., var. Vejret var, som det plejer, med høj sol og ikke en sky på himlen. Temperaturen fra morgen ved 9 tiden var ca. 28 grader og stærkt stigende i løbet af dagen op til omkring 35 grader. Puha, sikken varme at spille i. Lars svedte tran, og Jan gik og smågrinte, da han elsker at spille i sådan en varme.
Træningsfaciliteterne ligger lidt væk fra klubhuset, men drivingrange er også kæmpestor og kræver lidt plads. Der er masser af plads på græsset, og desuden findes også en række overdækkede båse, som dog primært er forbeholdt klubbens trænere og anvendes i undervisningsøjemed. Drivingrange er lang, og end ikke John Daly ville kunne slå en bold ned for enden. Vi kunne heller ikke...! Græstæppet er flot trimmet og helt, som det skal være, og der er mulighed for at flytte slagområdet både frem og tilbage og dermed skåne græsset mest muligt. Der mangler dog lidt flere mål at slå efter, og dem, der er, er meget svære at se. Bag ved drivingrange ligger indspilsgreen med tilhørende øvebunkers, og dette område er i fin stand. Det er dog ikke så stort et område men meget funktionelt, og det lever helt op til den øvrige standard på dette anlæg. Puttinggreen er et kapitel for sig. Ud over at være KÆMPESTOR er den opdelt i to forskellige halvdele med hver sin græstype….! Vi har aldrig nogensinde set et puttinggreen med to slags græs og kommer sikkert aldrig til det igen. Det er uden tvivl den bedste puttinggreen, vi har prøvet, og den bliver svær at overgå. Lynhurtig og samtidig silkeblød. Vi kunne næsten ikke få os selv til at gå på første tee. Vi skulle lige prøve bare ét putt mere på denne herlige green, som for øvrigt ligger lige ved siden af klubhuset og meget tæt på første tee.
På vej til første tee spadserer du over en smuk bro udført i træ, og du kan nyde det flotte springvand i søen, mens du mærker forventningens glæde. Du skal være klar fra "første fløjt", for udfordringerne begynder allerede på hul 1.
Hul 1 er et par 4 på 342m med en dogleg højre og en fairway, som forsvinder ud over en lille bakke ca. 200-220m fra teestedet. Yderligere er der et stort kompleks af fairwaybunkers i forskellige størrelse ved siden af hinanden langs med højre side ca. 190m ude og helt frem til ca. 250m fra tee. Vil du forsøge at skære lidt af hjørnet, skal du sigte midt i den første fairwaybunker og slå mindst 210m, så vi foreslår at du bare følger fairway med mindre, at du er langtslående. Der er dog plads nok, hvis du følger fairway, og de fleste vil have et mellem til kortjern ind til green, afhængig af vinden naturligvis. Hvis du er meget langtslående, kan du med fordel slå ind over den højre side af bunkeren. Dette giver dig et lille flip med et sandjern for at komme til green. Når du kommer ud for enden af bakken, hvor fairway begynder at falde ned mod green, åbenbarer der sig et syn, du vil huske længe. Green ligger ufattelig, smukt placeret omkranset af høje træer, som hænger lidt ind over green og kan genere dig lidt. Dertil kommer et lille, hurtigtstrømmende vandløb foran. Der ligger også to bunkers, én foran og én lige bag green. Grenen har to plateauer og skråner samtid let ned mod vandet, så pas på ikke at spinne bolden alt for meget (eller tag et længere jern og slå blødt til bolden), da den ellers let kan løbe tilbage i vandløbet, hvis du lander på den forreste del af green. Det præsterede Lars med sit 8-jern og fik en flot 7'er ud af sine anstrengelser, hvorimod Jan ramte midt i green og fik sin par uden problemer!! Når du skal putte, skal du være 100% opmærksom, da green er meget hurtig og ret vanskelig at læse. Dette er nok det mest underskønne åbningshul, vi har set og spillet. Vi glemmer aldrig det syn af første green på I Roveri... og så glemte vi endda at tage et billede i første omgang.
Hul 7 er et kort par 4 på 329m og stort set helt lige med en stor bunker placeret omtrent midt i fairway små 220m fra tee. Her er fairway også klippet lidt i s-form, så du kan risikere at blive lukket lidt inde af træer, hvis du kommer for langt over i højre side. Lige over bunkeren er der en tunge af træer, og det er denne, du kan komme for tæt på, hvis du ender for langt i højre side, specielt hvis pinden samtidig også står i højre side af green. Bunkeren er dog ikke det eneste, der kan drille dig på dette næsten helt lige hul, som er flankeret af høje træer langs begge sider af fairway. Du kan spille hullet på to måder. Du kan slå kort af bunkeren med et langt jern eller en wood. Det vil dog give dig et lidt længere indspil (sådan spillede vi hullet). Eller du kan forsøge at slå over bunkeren med et brøl af et drive, eller slå op langs med venstre side af bunkeren, hvor der er et smalt landingsområde. Løjerne begynder for alvor oppe ved greenen, som er pakket godt ind i hele fire store bunkers, som er placerede med en i alle fire hjørner af green. De er absolut ikke særligt sjove at spille fra. Selve greenen er meget svær at putte, da den er opdelt i flere niveauer og har mange små "grimme" fald, som du godt kan have lidt svært ved at se. Du kan let løbe ind i et treputt på denne green, hvis du ikke koncentrerer dig til bolden ligger i hullet. Hullet er enkelt, men ligger flot anlagt mellem træerne og kræver helt klart fuld fokus fra tee til green. Hullet er betydelig sværere end scorekortet angiver (hcp.12), og det ser faktisk også ret let ud, så pas på.
Hul 9 byder på en "giftig" afslutning på de første 9 huller. Hullet er 330m og har en 45 graders dogleg til højre. Drivet skal være på mindst 220m for, at du har fuldt udsyn til green, ellers skal du slå dit andet slag med en fade (ja, næsten en slice, afhængig af hvor langt tilbage du ligger på fairway). Dette slag er ikke let at udføre, når man skal, så slå igennem med driveren for at komme frem i banen. Der er selvfølgelig både træer og out of bounds hele vejen langs højre side af hullet, og hvis du kan slå et drive på omkring 220-230m, kan du også komme i karambolage med den fairwaybunker, som ligger lige, hvor dogleggen starter. Det er dog også denne vej, du skal slå, hvis du tør. I venstre side er der også træer, som du kan hygge dig med. Desuden er der også ca. 60m før green en vandhazard, som du kan nå med driveren, hvis du er en longhitter. Det rigtige slag er op langs med venstre side med en lille fade, så du kommer helt frem i midten af dogleggen. Andet slag er heller det nemmeste, da green i venstre forkant er dækket af den samme vandharzard, som du også møder i drivet. Ydermere er green beskyttet af en stor bunker i højre forkant og to meget store bunkers med én på hver side i green bagkant. Disse tager imod de slag, der er bare LIDT skæve. Huller er jo ikke så langt, så du står nok med et kort jern til green, men det betyder ikke, at du kan tillade dig at slappe af. Så hold fokus, for ellers kommer det til at koste dyrt. Greenen er stor og uden de store fald, men vær alligevel varsom, når du putter. Husk at greens er lynhurtige på denne bane.. .Alle greens. Hullet er svært og kan nemt ødelægge en god score på de første ni. Heldigvis er der ni huller mere på denne formidable bane... lad os komme ud til dem.
Hvis vi kun skulle spille eet par 5 hul resten af vores golfliv, så ville hul 11 på I Roveri være et godt bud på et sådant hul. Det har det hele: Det er langt, svært, utroligt smukt og med en green, som er hævet lidt i forhold til fairway og adskilt fra denne af et brusende vandløb. Hul 11, der har en blød dogleg til højre ca. 210-220m fra tee, er 500m langt, hvoraf de fleste dog går lidt ned af bakke hele vejen til det omtalte vandløb. Dette betyder også, at næsten uanset, hvorfra du slår dit slag til green, så vil du med al sandsynlighed stå med bolden lidt ned ad bakke. I drivet er det vigtigt, at du slår op langs med højre side, og så tæt på den kæmpe fairwaybunker, som ligger lige midt i dogleggen. Du kan roligt stikke den en ordentlig en, for der er masser af plads til en lille skævert. Det er dog ikke nødvendigt, for du kan nok ikke nå green i to alligevel, og det er nok heller ikke så smart at forsøge. Dit andet slag er bare et lay-up, og det eneste du skal være opmærksom på her, er, at du skal ramme fairway, for ellers kan du godt have lidt svært ved at komme på green i tredje slag. Der er ingen forhindringer op langs med fairway udover træer på begge sider af fairway, men de er kun i spil, hvis du slår en meget skæv en. Green er såmænd svær nok at ramme i forvejen, så det er jo ikke ligefrem yderligere distraktioner, du har brug for, men det må du altså leve med. Green er beskyttet af to bunkers i venstre side/bagkant og en meget sej rough hele vejen rundt om green. Det brusende vandløb, som løber lige foran green, er egentligt ikke rigtigt i spil, for der er ca. 10-15m fra vandet og op til green. Tag rigeligt med kølle til dit approach slag, da din bold ellers meget let kan ende på skråningen foran green. Roughen er sej på denne skråning, og dette kan gøre dit næste slag meget vanskeligt. Bolden er svær at styre ud af denne rough, og det vigtigste er at få den ud første gang. Slå derfor igennem og glem alt om at få bolden tæt på flaget. Det handler kun om at få bolden på green, og derefter kan du så koncentrere dig om at få den i hul. Vores råd på dette formidable golfhul er ikke at blive for grådig i nogen af slagene. Brug de slag du har fået tildelt. Det vil du være bedst tjent med. Jan ramte green i tre, og bolden manglede kun et par omgange for, at han fik en eagle, men han fik dog sin birdie, Lars ramte skråningen (blev sur og mistede fokus) og fik en dobbeltbogey... behøver vi at sige mere!?
Hvis hul 11 er par 5 hullernes Konge, så er hul 12 Præsident for verdens par 3 huller. Ok, store ord men der er nu lidt om snakken. Med 160m og et vandløb på tværs foran (og meget tæt forbi) en relativ lille green, er der rigeligt med udfordringer på dette meget smukke hul. Greenen er let kuperet og beskyttes af en enkelt bunker i højre side ca. midt i green. Hele hullet er omkranset af træer og ligger ligesom i en lille gryde. Slår du bolden for langt, får du et meget svært nedad bakke chip fra en meget saftig rough til green. For ikke at gøre dette chip for let, er det også ned mod vandet, som lige pludselig er rigtigt meget i spil. Hullet minder lidt om hul 12 på Augusta National, (som vi desværre stadig kun har set på tv) både i udformning og sværhedsgrad, dog er dette hul ca. 40 m længere. Det giver en helt speciel stemning på teestedet, at du lige så tydeligt kan høre vandløbets brusen, men du kan kun ane, at der er en ganske lille fordybning fra teestedet. Dette giver dig lidt spændinger i kroppen, og det gør det jo ikke lige frem lettere at abstrahere fra vandets tilstedeværelse, men det er en fin designmæssig detalje. Det er meget vigtigt at stole 100% på dit jernvalg, da den mindste tvivl kan komme til at koste meget dyrt her. Vi bliver nødt til at prale lidt her, da vi begge, efter at have slået to gode jernslag til green lå henholdsvis ca. 2,0m og 1,5m fra pinden, og herfra lavede vi begge birdie på hullet. Det er med at nyde disse øjeblikke i golf, og det gjorde vi så. Vi kunne næsten ikke få armene ned igen, i hvert tilfælde ikke før på næste hul. På vejen over til det næste hul stod vi lidt på stien og betragtede dette vanskelige og meget smukke hul og snakkede lidt om, hvor heldige vi dog var ved at kunne spille denne fantastiske bane og så i så super godt vejr, og så samtidig spille så godt, som vi gjorde.
 Hul 17 er fra backtee 428m, men heldigvis "kun" 410m fra almindelig herretee!! Dette monster af et par 4 hul har naturligvis hcp. 1, og vi må konstatere, at det holder meget godt. Ud over at være langt som et ondt år rummer hullet utallige udfordringer, og det anbefales da også i baneguiden, at man spiller det som et par 5 hul. De skriver, at det mest fornuftige er at spille op langs med venstre side af fairway i andet slag og så først slå på green i tredje slag. Selv for de langtslående er det svært at ramme green i regulation på grund af de mange forhindringer på din vej fra tee til green. Hullet er omgivet af træer på begge sider og næsten helt lige. I hele venstre side er der out of bounds, så det er ikke nogen god ide at gå for tæt på træerne. Der er dog også en risiko for at blive lukket lidt inde, hvis du lægger dit drive for langt i højre side af fairway. Ca. 200m fra tee stedet er fairway klippet lidt bredere, og der kan let komme nogle træer i vejen for dit næste slag, hvis du er lidt uheldig. Omtrent 130m før green ligger, i højre side, en vandhazard, som består af en lille sø med tilhørende vandløb. Vandløbet snor sig fra søen, som ligger i højre side, frem diagonalt ad fairway og krydser ind foran green ca. 40-50m før green. Der dog ikke de store chancer for, at du slår i vandet i drivet, med mindre du slår over 270-280m. I andet slag skal du krydse vandløbet, og det burde ikke være et større problem med mindre, du mishitter den lidt. Hvis du går efter green, vil det nok være en fordel, hvis du kan slå bolden ind med en lille fade, for så kommer du ikke i karambolage med de træer, der står i højre side. Samtidig vil du blive fri for at slå hen over den meget store bunker, som ligger i højre forkant og frem til midt green. Til gengæld tager du vandet lidt i spil, hvis faden ikke kommer som beregnet. Der ligger i øvrigt også en ret stor bunker i bagkant midt for. Begge bunkers er dog relativ flade, og du kan faktisk chippe bolden ud flere steder, hvis du foretrækker det. Hullet er svært, hvis du vil på green i regulation, men hvis du spiller lidt klogt og bruger tre slag til green, har du gode chancer for at gå derfra med bogey og måske endda en par. Igen vil vi anbefale dig ikke at blive for grådig, det lønner sig. Det skal dog siges, at vi begge to gik efter green og kom på med en 3 wood og gik derfra med en god par til Jan og en lidt træls bogie til Lars, efter at han havde et put på omkring 30m. Vi spillede hullet i modvind, og dertil kommer, at greenkeeperen lige havde vandet green, da vi kom. Så green var absolut ikke ret hurtig her. (Vel Lars!!)
Efter runden kan det godt være nødvendigt at gå en tur ind i den ret lille proshop for at købe lidt bolde for at supplere op. Proshoppen har det, den skal have, men er ikke prægende. Derefter er det næsten et must at besøge den ret gode restaurant for at nyde lidt egnsretter fra det italienske køkken. Mens du nyder en forfriskning på klubhusets terrasse, kan du sidde og sunde dig over det, du lige har oplevet. Nemlig at have spillet på et golfanlæg som er i verdensklasse, intet mindre. Der er ikke eet græsstrå, der vender forkert på denne bane, og vi kan ikke finde eet eneste hul, som kan karakteriseres som bare halvkedeligt!! På hvert hul er der 4-5 tee steder, så hullernes længde kan virkeligt varieres og sikre, at der er noget for enhver golfer uanset, hvilket niveau du befinder dig på. Alle hazarder ligger i en afstand, så de er i spil for alle, uanset hvilket tee sted du benytter, og dermed er der masser af udfordringer til alle spillere. Banens design er fantastisk, og de mange flotte træer, brusende vandløb og søer er med til at skabe en unik stemning på banen, lidt så man føler sig hensat til en britisk park. Der er dog den undtagelse, at der er 33 grader i skyggen. Det er simpelthen formidabelt, og vi er ikke i tvivl om, at vi har fået en golfoplevelse, som vi vil huske resten af livet. Vi vil anbefale dig at gøre det samme, hvis du skulle lægge vejen forbi Torino engang. Du vil takke dig selv. Dette er så tæt på det perfekte, som det næsten kan komme. |
af 54 mulige
