OM FORE.DK
Forsiden
Ideen
Kriterier
Personer
Annoncering
BANER
Danske
Udenlandske
LINKS
Danske
Udenlandske
GOLF I TV
Oversigt
MAILLISTE
Tilmelding
GOLFNYHEDER
Engelske
BRUGTMARKED
Køb og salg
Debat
Debat


Få FORE.DK som startside

  > Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
Golf Platja De Pals

Kontaktoplysninger:

Adresse:Golf Platja De Pals
Ctra. del Golf s/n
17256 Pals
Golf Platja de Pals - logo
Telefon:+34 972 667 739
Telefax:+34 972 636 799
E-mail:info@golfplatjadepals.com
Hjemmeside:http://www.golfplatjadepals.com
Pro Shop:-
Restaurant:-
Kørselsvejledning:
(Brug evt. KRAK til at få en rutebeskrivelse fra dit hjem til klubben)

Praktiske oplysninger:

Greenfee:Se hjemmesiden. Der gives 10% rabat ved online-booking
Handicap-krav:-
Huller:18 huller
Par:73
Længde:5940m - gul /5089m - rød
Booking On-line?Ja - via hjemmesiden
Slope / herrer:(122 Gul) CR 70,5
Slope / damer:(120 Rød) CR 71,2

Faciliteter:

Driving range:Ja
Putting green:Ja
Indspilsgreen:Ja
Omklædning / bad:Ja
Restaurant / kiosk:Ja
Pro Shop:Ja
Andet:Banen er flad som en pandekage og nem at komme rundt på
FORE.DK's samlede indtryk af banen - anmeldelsen

I maj måned 2005 besluttede vi på FORE.dk, at det var på tide, at vi drenge fik en på opleveren sammen. Desværre måtte Lars melde afbud i sidste øjeblik. Men vi planlagde en lillesmut tur til Spanien, hvor der skulle spille fem baner på en uge. Det i sig selv er ikke noget problem, men jeg, Jan, besluttede at booke to tider på hver bane undtagen fredag. Så det blev til ni runder i en af de varmeste maj måneder, Costa Bravo nogle sinde har haft. Vi skulle lægge ud med Golf Platja De Pals, der er en kvalifikationsbane til Europatouren, så vi så meget frem til besøget, hvor vi forventede en velplejet bane og et godt layout. Vi boede selv i en treværelses lejlighed i byen Roses i det nordlige Costa Bravo og skulle køre godt 50 km for at komme frem til klubben, så det var ikke noget problem. Da vi kom frem til klubben, blev vi mødt af et klubhus, som lå smukt inde imellem pinjetræerne. Det blender totalt ind med naturen og er et virkelig smukt syn. Der var et meget dejligt vejr, og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Kun en let vind, der godt kunne drille lidt og omkring 25 grader - hvad kan man ønske sig mere?

Drivingrangen er ikke den største vi har set men den er funktionel. Den mangler lidt længde og lidt brede, men der nok af mål at slå efter. Da vi besøgte klubben, var det et velplejet græstæppe, vi skulle slå fra, og det var meget lækkert at gøre det. Indspilsgreen ligger ved rangen og er af en god kvalitet, og puttinggreen ligger ikke langt fra første tee, så du kan lige holde dig varm ved at putte lidt. Greens er meget hurtige og tager rigtigt godt imod indspil, så bolden stopper, før end du regner med.

Du får allerede på hul 1 en lille smags prøve på, hvad det er for en banen, du skal ud og spille. Du står på teen og tænker: "Skal jeg virkelig allerede nu have en birdie? Kan jeg nå green i drivet, hvis jeg er langtslående?", men samtidig er der også en frygt, da træerne står helt ud til fairway, og er du bare det mindste skæv fra tee, ja, så er du inde i træerne. Første hul er helt lige og kun 281m, så du kan med fordel spille sikkert, men vil du starte med lidt sjov, og er du af den langtslående type, jamen, så gå dog efter green. Måske betaler det sig. Vi slog nu et langt jern ud, så vi havde omkring 100m til green, og det er der ingen fare i, da der ikke er nogle bunkers, vandløb eller andet skidt, du kan komme i. Til gengæld - slår du bare 4-5m udenfor fairway, ja, så er du i træerne. Også indspillet er uden den store fare, da green ikke er beskyttet af noget som helst. Green er dog hævet en lille smule, og græsset omkring den er tæt og ikke det fedeste at spille fra. Spillede vi hullet igen, og følte vi, at vi havde en god driver dag, ville vi helt klart gå efter green, og så håbe på at vi kunne komme på, eller at bolden ville standse lige foran green. Selve greenen har et par plateauer, og hvis pinden står kort, er det ikke en god ide at lande bolden pind high, da bolden, hvis du har ramt den godt, vil spinne ud af green igen. (ikke, Peter?) Dette hul er et rigtigt godt åbningshul, der sagtens kan give dig en masse selvtillid, som du kan bringe videre med på runden.

Hul 4 er et rigtigt godt mellemlangt par 4 på 359m med en lille svag dogleg mod højre. Hullet er selvfølgelig rammet ind af træer på begge sider af fairway, og det gør jo bestemt ikke drivet nemmere. Fra tee er der i højre side, lige der hvor hullet knækker, en lille smule i spil placeret to mellemstore bunkers, som du skal holde dig fra. Skulle du havne i dem, er kanterne ret høje, og det bliver ikke nemt at nå green herfra. Der er dog kun 172m til bunkers og ca. 195m over dem, så de kan flyves. Det er dog ikke nødvendigt at slå hen over dem, da et langt lige slag vil være bedre, hvis du ikke slår over 270m. Indspillet vil for de fleste være et lille, kort jern, hvor du har chancen for at komme godt tæt på pinden. Du skal dog lige holde lidt øje med de to store bunkers, der beskytter green i højre og venstre forkant. Der er ingen tvivl om, at disse vil kunne gøre livet lidt mere besværligt for dig og bringe din par eller din handicappar i fare. Er du på i to slag, er green kun let kuperet, og hvis du er god til at læse greens, vil der være en god birdiechance her. Dette hul er meget simpelt, hvis du kan slå bolden lige, men hvis du døjer med en slice eller en hook, kan det godt gå hen og blive et mareridt for dig. Træerne kan meget sluge din bold, og hvis du ikke er meget opfindsom, kan din score hurtig løbe højt op. Et super godt hul efter vores mening.

Hul 9 er et kanon godt par 3 hul på små 140m og hen over vand. Når du står på teestedet og kigger over på green, ser det meget skræmmende ud, og hvis du ikke stoler 100% på det jern, du har valgt at slå, kan du være ganske sikker på, at du ikke kommer helskindet over vandet. Den første forhindring er jo vandet, og her skal du flyve bolden ca. 90m for at komme tørskoet over. Kommer du kun lige over, er der heldigvis en lille stribe fairway, som du kan lande på, og det gør det jo lidt nemmere. Til gengæld ligger der to store og dybe bunkers i højre og venstre forkant, som vil opsnappe dig bold, hvis du slår for kort af green. Vi kan hilse og sige, at de ikke er sjove at slå ud af. Hvis greenkeeperen vælger at placere pinden i venstre bagkant, er det store træ i venstre så absolut i spil Lige bag de to forreste bunker ligger der sørme en mere i hver side, og de er heller ikke et besøg værd. Lige bag green er der en skråning, der går et par meter op, og den er absolut ikke nem at spille fra, da græsset er meget sejt og lidt langt, og din stance bliver ikke den bedste. Skulle du komme på i første hug, kan du godt have et meget svært put, da green ikke er den nemmeste på banen. Kommer du herfra med et par, kan du godt tillade dig at gå og smile lidt på vej over til næste tee. Efter vores mening banens bedste par 3 hul.

Det smukke, smalle hul 11 på Golf Platja de Pals i SpanienHul 11 er et lille frækt par 3 på kun 124m og lidt nedad bakke. Her føles det, som du står inde midt i skoven og skal spille bolden ud mellem træerne og ned på green. Teestedet er nok omkring 5-6m bredt og lige uden for teestedet står træerne og hænger ind over dette med deres grene. Det gør, at det hul du skal ramme op igennem for at komme på green, nok ikke er mere end 3-4m max. Uuuuhhha, det er med at holde tungen lige i munden. Hvis du kan ramme hullet i trætoppene, er green beskytter af hele tre dybe bunkers i forkant, så der er ikke noget med at trille bolden ind på green fra teestedet. Bunkers ligger som øjne og næse med greenen lige midt mellem øjnene, så den er godt beskyttet. Foran green er der træer, og det samme gør sig gældende i venstre side. Nå, ja og så også lige bag til, men heldigvis er der ikke så mange træer til højre for green, så her er der lidt hul til et skævt slag. Skulle du komme på skiven i første hug, er green kun let kuperet, men absolut ikke den nemmeste at læse. Med et godt jernslag her er en birdie er ikke umulig. Et godt og meget snævert par 3 hul der stiller store krav til en rolig hånd i jernslaget.

Hul 16 er et langt par 5 på 492m og med en lille dogleg til højre. Hullet ligger op langs med ydersiden af anlægget, så på de sidste 400m ca. er der huse i spil, hvis du slår bolden for langt til venstre, og det er ikke alle der er lige glade for golfspillere i haven. I drivet er der ca. 150m ud til den første bunker i venstre side og godt 190m over den sidste i venstre side. Det er dog ikke her, du skal hen, da det bedste slag ville være op langs med højre side og ikke længer end ca. 275m. For de kortslående skal der drives godt 160-175m for at komme fri af dogleggen. Det vil give dig et let lay-up, så du kan komme i din favoritposition. Andet slag er for de fleste et lay-up, men de langtslående har chancen for at komme på i to slag og putte for en eagle. Det eneste, de skal passe på, er de tre store bunkers, der dækker green fortil. I dit lay-up skal du passe på den bunker, der ligger 135-120m før green i venstre side og den i højre side, der ligger 64-50m før green. Kan du ramme ind mellem disse, har du kun de tre bunkers oppe ved green at tænke på. Der ligger en næsten lige i midten og foran green og ellers en i højre og en i venstre forkant til at beskytte green. Denne er ganske let kuperet, og her er chancen for, at du kan lave en handicapbirdie eller en rigtig birdie. Hullet er ganske let at spille, og hvis du spiller med det indvendige side af hovedet, er en god score næsten uundgåeligt. Det er også et af de på huller, hvor der kun er træer på den ene side af fairway.

Efter runden er det næsten et must at besøge klubbens terrasse, hvor du kan få serveret masser af gode sager. Vi prøvede et par af de lette retter, da vi skulle spille 18 huller mere, efter vi havde spist. Jeg kan hilsen og sige, at der ikke var nogle af os, der så forkert ud i hovedet, da vi smagte på maden. Pro-shoppen er ikke den største, vi har set. Faktisk var der næsten ingen, men der var alligevel det der skulle være, og du kan købe alt det, du selv har glemt der hjemme. Omklædningsfaciliteterne er gode, og vi nød det bad, vi fik efter det sidste hul af de 36, vi skulle spille. Der er ingen tvivl om, at dette er en af de bedste og mest velplejede baner på Costa Brava kysten. Det er jo selvfølgelig en smagssag, men vi kan altså godt lide at træerne står tæt på fairway :-).

FORE.DK's fordeling af golfbolde (points)
Banens beliggenhed: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens harmoni: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens hulforløb: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Fairways: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Bunkers: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Greens: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Variation: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Sværhedsgrad: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Faciliteter: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Golfbolde (point) i alt: 46 Golfbolde - max 6 pr. kategori af 54 mulige
>Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
English version
Under construction
 
 
10.07.11
Fantastisk bane! Stensballegaard Golf.
 
13.06.11
Fransk namme-nam Golf Country Club de Cannes-Mougins.
 
 
 
 
 
 
 

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!

FORE.DK - Copyright
Opdateret d. 5.6.2007 webmaster