OM FORE.DK
Forsiden
Ideen
Kriterier
Personer
Annoncering
BANER
Danske
Udenlandske
LINKS
Danske
Udenlandske
GOLF I TV
Oversigt
MAILLISTE
Tilmelding
GOLFNYHEDER
Engelske
BRUGTMARKED
Køb og salg
Debat
Debat


Få FORE.DK som startside

  > Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
Golf Club Peralada

Kontaktoplysninger:

Adresse:Golf Club Peralada
Paraje La Garriga, s/n, Peralada
17491 Girona
Spanien
Golf Club Peraladas logo
Telefon:+34972538287
Telefax:+34972538236
E-mail:casa.club@golfperalada.com
Hjemmeside:http://www.golfperalada.com
Pro Shop:-
Restaurant:-
Kørselsvejledning:The Peralada Golf Club is situated in the heart of the Alt Empordá, in a wonderful location just 10 minutes from the sea and the French border, and barely one hour from Barcelona. To get to the Club you have to take the A-7, and turn off at the Figueres exit (exit 4). From there take the Figueres-Llançá road.

Praktiske oplysninger:

Greenfee:High Season, work dayl: 57.1 €
High Season, day off: 57.1 €
Low Season, work dayl: 39.07 €
Low Season, day off: 57.1 €
Handicap-krav:-
Huller:18 huller
Par:71
Længde:5729m - gul / 4795m - rød
Booking On-line?Ja
Slope / herrer:Ikke opgivet
Slope / damer:Ikke opgivet

Faciliteter:

Driving range:Ja
Putting green:Ja
Indspilsgreen:Ja
Omklædning / bad:Ja
Restaurant / kiosk:Ja
Pro Shop:Ja
Andet:Banen er kuperet og kan være hård at gå.
FORE.DK's samlede indtryk af banen - anmeldelsen
Peralada Golf Resort ligger ikke mere end 10-15 minutters kørsels fra den ferieby, som vi har foretrukket et par gange, hvor vi har besøgt Catalonien - Spanien, nemlig den lille badeby Roses. Byen ligger ca. 120 km nord for Barcelona, og samtidig er der inden for en times kørsel 15-20 golfbaner, som man kan udfordre. Peralada Golf Club blev spillet torsdag den 13. juni 2002. Vejret var en lille smule diset, men der var alligevel 25-28 grader først på dagen. Vinden var svag til jævn, og på de åbne huller spillede den mig (Jan) et lille puds. Her på dette golfressort, som har en størrelse på 140 hektar, er der spredt huse ud, så du sagtens kan have en fairway eller en green i din baghave. Dette kræver selvfølgelig også, at du kan lægge fra 3-10 millioner kroner for at komme i betragtning til et hus. Nu havde jeg jo været ude og spille PGA De Catalunya to dage før, så jeg var lidt bange for at blive skuffet, men det blev jeg i hvert tilfælde ikke. Det kan man vel egentligt heller ikke tillade sig, når man trasker rundt på et anlæg, hvor der spilles European Tour Qualification på. Det er selvfølgelig også muligt at bo på området, da der er et af Spaniens bedste hoteller her. Der er altså ingen undskyldninger for ikke at besøge banen.

Træningsfaciliteterne er som sædvanligt ikke ret gode i Spanien - nej - de er vel nærmest perfekte. Rangen er i to etager, hvor den øverst består af fairway-lignende græs, som er yderst indbydende at slå fra. Det eneste minus er, at højdeforskellen fra udslag og ned til rangens bund er ca. 10-15 m, så der kan godt blive lidt med afstandsbedømmelsen. Underetagen er udstyret med 15-20 måtter af en god kvalitet, som danner en lille halvmåne. Afstandsmarkeringer er der masser af, så det er ikke det, du kommer til at mangle. I underetagen kan der godt opstå lidt problemer med støj, eftersom jeg fik af vide, at der skulle ligge en lille cafe, proshop og indskrivning i det nye lokaler, de var ved at bygge. Indspilsbunkeren er absolut ok, for her er mulighed for at træne både lange og korte bunkerslag - ikke så dumt endda. Puttinggreen er af fineste kvalitet; bolden triller hurtig og absolut true, og så er der mulighed for at træne de lange put og de små indspil på den store puttinggreen. Slutteligt kan du jo lige finpudse de korte på den lille, der ligger lige ved siden af første tee.

Første hul er en dejlig let start på en runde, der nok skal komme til at spille dig et lille puds i ny og næ, for udfordringerne skal nok komme. Hullet er et par 4 på 289m med en lille dogleg venstre. Er du en af de modige, der tør at stå på driveren så tidligt på runden, og har du længden, så kan du godt nå green i første hug. Jeg slog et 3 jern og en lille wedge og gik fra green med en birdie og et smil. Et godt lille hul at starte på.

Allerede på 2. hul starter vanskelighederne med et meget svært indspil til green. Det er et mellemlangt par 4 på 354m med en dogleg højre. Der er ikke kun i indspillet, du skal passe på. Nej, du kan også hurtig komme i problemer i drivet, da der er out of bounds i venstre side og en meget sej rough samt en del træer i højre side. Det skal dog også fremhæves, at det godt kan lade sig gøre at tabe den dybt til højre og alligevel have et slag til green. Det er dog ikke nemt, da du i så fald vil komme til at ligge 4-5m under den fairway, du spiller. Det optimale vil være en midt i fairway, for et fairwaytræf i venstre side kan betyde, at du ikke kan slå direkte efter green. Her kan der nemlig komme nogle træer i vejen, ligesom der ca. 180m ude ligger en bunker i venstre side og samler de skæve drives op. Hvis du kommer for langt ud i højre side af fairway og ikke langt nok frem, kan du godt få det lidt vanskeligt med at få drejet dit indspil rundt om træerne. Skulle du ramme midten af fairway, er problemerne ikke ovre endnu, da indspillet både kræver den rette længde og den rigtige retning. Ca. 20m foran green løber en lille bæk, som i de fleste tilfælde vil være tørlagt, men den kan godt spille lidt ind alligevel. På højre side af green ligger en halvstor bunker og i bagkant yderligere en stor bunker, som vil samle alle de skæve og lange indspil. Skulle du tabe den lidt til venstre, er der lidt plads, og det samme gør sig gældende i forkant, så det er et vigtigt andet slag, du står overfor. Derfor - hold tungen lige i munden. Greenen er ikke så svær at læse og falder let fra bagkant til forkant, så selvom det er et svært hul, kan du med to gode slag godt notere en par eller måske en birdie.

Udsigten fra 6. tee - Peralada6. hul er et rigtig godt par 3 på 183m og nedad bakke hele vejen til green - udsigtsmæssigt et meget smukt hul. Udslaget til green er enormt let - eller også ikke... Det er ekstremt vigtigt at ramme green på dette hul, for lander du udenfor, er du virkeligt i problemer. Når du står på teestedet og kigger ned mod green, kan du godt komme til at svede lidt over alle de vanskeligheder, du kan komme i. Og tro mig - der er lige så mange, som du ikke kan se. Skjult af træerne i højre side ligger der en meget stor bunker, som strækker sig fra forkant til bagkant og for at gøre det hele lidt sjovere, er den sænket 2-3m under green, som for resten er i to niveau. Derfor gælder det om at få den rigtige længde på første gang, du slår. I venstre side er der også en bunker, som er klar til at modtage dem, som du trækker til venstre for at undgå alle problemerne i højre side. Det kan altså godt være, at det ikke føles som om, at green er særlig stor, men så vidt jeg husker, er den en af de største på banen. Er du på i første hug, er par næsten sikker, og din mulighed for birdie er absolut til stede.

13. hul er et meget langt par 5 på 505m ned af bakke det meste af vejen til green og samtidig næsten helt lige. Som om lænden ikke er svær nok, er der også lagt ikke mindre end syv fairwaybunkers på din vej til green. Drivet er der ikke de store problemer i medmindre du slår en ordentlig skævert til højre - her er nemmerli' out of bounds. For resten skal du jo også kunne slå mindst 150m for at komme på fairway, og sidst men ikke mindst er det absolut ikke særligt fornuftigt at slå en ud i venstre side, for her er der både træer og buske, som du kan komme op at slås med. Er du en af de længereslående, og har du banket en af de lange af lige midt i fairway, kan du godt nå op i to. (Jeg slog en god driver og en god spoon og var kun 15-20m fra green) Næsten alle bliver nødt til at dele dette hul i tre, og det er det, der bringer alle syv fairwaybunkers i spil. Her er det meget vigtigt, at du kender dine længder, så du kan spille udenom alle bunkers og samtidig få lagt op i den rigtige afstand til green. Greenen er beskyttet af en bunker i venstre forkant, og resten af vejen rundt er der en meget sej rough, som er rigtig vanskelig at spille fra. Det kan godt koste et ekstra slag, hvis du ligger derude. Har du slået et par gode slag på vej op til green, er det faktisk ikke umuligt at nappe en birdie. Du kan også sagtens være tilfreds med en par på dette hul, som er langt - men faktisk ikke så vanskeligt - hvis du slår et par gode og ikke for oversatsede slag.

16. hul er et meget svært par 4 på 352m, så det er altså ikke lænden, der gør det svært. Præcision er det vigtige i både drivet og andet slag til green. Drivet skal helst slåes op langs højre side af fairway, da dette giver en rigtig god indgang til green. Der skal dog passes på, for her er der også out of bounds, som kan genere i drivet. I venstre side er der en bunker, som godt kan komme i spil. Det sker, hvis du slår den lidt for frisk med driveren og går op langs venstre side for at for tage den korteste vej ind til green. For de langtslående er der også risikoen for at komme i vandet i venstre side, men for de fleste kommer det først i spil i andet slag. Indspillet til green kan være alt fra en lille wedge til et 4 jern, som jeg slog ind til green, da der var en god modvind den dag. Har du over 120m ind, skal du over vandet i venstre side for at komme til green, og det gør det jo ikke lettere - specielt ikke hvis du står med et langt jern i hånden. Vandet stopper dog ca. 30m før green, så det kan godt lade sig gøre at mis-hitte lidt uden, at den smutter i vandet. Green er kun beskyttet af en meget stor bunker i højre side, som også går lidt ind foran, samt en meget sej rough hele vejen rundt, og den (roughen) er næsten umulig at spille fra. Har du slået et par gode slag, er der mulighed for en birdie, men det siges i klubhuset, at dette ikke sker så tit. Det er jo også banens sværeste hul, så det kan godt være at du må nøjes med en par. Så er det jo nu, jeg gerne vil blære mig lidt, for jeg gik fra green med en birdie på mit scorekort. Det skal dog siges, at jeg havde et putt på "næsten" 50cm efter et rigtigt godt 4 jern fra fairway.

18. hul er efter min mening et supergodt par 3 på 167m hen over vand de første 80m. Teestedet er ligesom skubbet ud i søen, så du står på en lille halvø med vand på tre sider. Yderligere er der ikke mindre end fire springvand, hvoraf du står næsten ansigt til ansigt med det ene, mens du kan høre og ikke mindst mærke støvregnen fra de tre andre, hvis vinden er i det rigtige hjørne. Når du har overvundet alt det vand, er det bare at gribe det rigtige våben og så stole på det, som du har valgt. Green er godt beskyttet af bunkers i forkant - en i højre og to i venstre. Der er for resten også out of bounds 10-15m bag green, for det er her liebhaverhusenes haverne starter. Roughen rundt om green er lige så sej som på resten af banen og kropumulig at spille fra. Derfor - ram green i første hug - eller slå lige på og kort, da der ikke er nogle forhindringer her. Et du på i første hug og ender inden for birdie-længde er dette en rigtig god mulighed, ellers nupper vi bare en par til at slutte runden af med.

Efter en runde på denne betagende bane er det jo dejligt at kunne sidde på terrassen og nyde en kold cerveza - måske få et lille måltid mad dertil. Menukortet er meget velassorteret og har i øvrigt nogle ganske overkommelige priser. Proshoppen kan jeg desværre ikke fortælle så meget om, da den var under konstruktion, da jeg besøgte klubben. Jeg fik at vide, at den ville blive ret stor, og at der ville blive et godt udvalg af diverse varer. Samtidig skulle modtagelsen også være der. Omklædningsfaciliteterne er helt i orden, og du føler dig en lille pave i disse omgivelser. Alt i alt er denne bane i meget høj klasse, hvilket også kan ses på vedligeholdelsen af den. Greens er meget hurtige og tager godt i mod dine indspil - fairways er faste, tætte og gode at slå fra - roughen er rigtig sej og tæt, og bunkers er gode at slå fra. Banen er ikke så svær at spille, og helhedsoplevelsen er helt i top. Det kan absolut anbefales at spille denne bane, hvis du er i nærheden.

FORE.DK's fordeling af golfbolde (points)
Banens beliggenhed: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens harmoni: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens hulforløb: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Fairways: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Bunkers: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Greens: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Variation: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Sværhedsgrad: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Faciliteter: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Golfbolde (point) i alt: 47 Golfbolde - max 6 pr. kategori af 54 mulige
>Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
English version
Under construction
 
 
27.06.10
Smukke Ærø - prøv Ærø Golf Klub.
 
11.09.09
Fantastiske Spanien - prøv Emporda Golf Resort.
 
 
 
 
 
 
 

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!

FORE.DK - Copyright
Senest revideret: 09.04.03 webmaster