OM FORE.DK
Forsiden
Ideen
Kriterier
Personer
Annoncering
BANER
Danske
Udenlandske
LINKS
Danske
Udenlandske
GOLF I TV
Oversigt
MAILLISTE
Tilmelding
GOLFNYHEDER
Engelske
BRUGTMARKED
Køb og salg
Debat
Debat


Få FORE.DK som startside

  > Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
Golf Dell' Ugolino

Kontaktoplysninger:

Adresse:Golf Dell' Ugolino
Via Chiantigiana 3
50015 Grassina (Firenze)
Italien
Golf Dell' Ugolinos logo
Telefon:055-2301009
Telefax:055-2301141
E-mail:golf.ugolino@ntt.it
Hjemmeside:www.golfugolino.it
Pro Shop:055-2301278
Restaurant:-
Kørselsvejledning:Autostrade del Sole A1, Firenze Sud exit, then 8 kms. on route 222 (Chiantigiana) towards Siena. From Florence downtown, follow signals Firenze Sud Autostrada del Sole A1

Praktiske oplysninger:

Greenfee:Seniorer: hverdage: € 57 - weekend € 73
Handicap-krav:34
Huller:18 huller
Par:72
Længde:5676m - gul / 4994m - rød
Booking On-line?Nej - kan gøres via mail
Slope / herrer:Ikke opgivet
Slope / damer:Ikke opgivet

Faciliteter:

Driving range:Ja - koster € 8 ekstra (foruden greenfee)
Putting green:Ja
Indspilsgreen:-
Omklædning / bad:Ja
Restaurant / kiosk:Ja
Pro Shop:Ja
Andet:En lækker, dejlig stor swimming-pool , en tennisbane og en betagende udsigt
FORE.DK's samlede indtryk af banen - anmeldelsen
Besøget blev foretaget på en meget varm sommer dag, hvor temperaturen lå et sted imellem 38 og 43 grader. Stedet var det bjergrige terræn omkring Firenze, nærmere betegnet golfklubben: Golf Dell' Ugolino.

Det var mandag morgen ca. kl. 7.15 og jeg havde kørt næsten 160 km, da jeg kom igennem en lille smuk landsby, der hedder Grassina. Nu kunne jeg ikke komme længere, troede jeg, og tænkte: "Det må da være en fejl det her"; men nej et par kilometer længere fremme kom skiltet, der pegede ned mod golfklubben. Indkørslen til klubben var ligesom indkørslen til et vinslot eller noget i den retning. Da jeg kom op til det først hus troede jeg, at det måtte være klubhuset, men det var det ikke! Det var lockerrooms, samt der hvor caddierne holder til. Klubhuset var en stor gul bygning der lignede en meget stor villa, og den var ganske pæn at se på. Når man kom indenfor følte man sig i en anden verden. Det hele var så flot og imponerende og lignede en million!! (Jeg turde næsten ikke bruge toilettet; så flot var det).

Ja, hvad kan man så vente sig efter sådan en modtagelse!! Greens var RIGTIGT gode. De var hurtige men tog godt imod på indspil med en hel del backspin, som jeg ikke var vant til på det tidspunkt. (Jeg spillede i index 24,0 på det tidspunkt). Der udover blev bolden på den linje jeg havde sat den på. Bunkers var dejligt nemme at spille i, da der var det sand, der skulle til og ikke mere; dog var der et par stykker, der var lidt hårde at spille i. Fairways var gode, men en lille smule brændte, efter den megen sol de havde fået de seneste uger. Rough var der ikke meget af. Den var brændt totalt af på grund af solen.

Første Tee er et dogleg venstre par 4 på 311m, hvor man får en god start med et drive ned af bakke med out of bounds op langs højre side. Her kan man uden problemer slå 240-260m. I andet slaget skal man slå op til green, der er beskyttet af en bunker i højre side samt out of bounds. Jeg ramte green fra ca. 60m med mit sandjern og slog over pinden. Da jeg kom på green kunne jeg se mit nedslagsmærke ca. en meter for lang fra pinden, men bolden lå en lille smule foran pinden? (backspind hmm) Her kan man med lidt held få en par.

Hul 10 er et 193m par 3 hul, som skal slåes ned til en green, der ligger 10-15m under udslaget. Det er beskyttet af en bunker på venstre side, 2 bunkers i højre side og bag green er der del små træer. De kan give dig store problemer, hvis du går over green. Green er meget hurtig til trods for, at den næsten er flad som en pandekage, så en 3'er eller 4'er er en god score.

Hul 17 er et 488m par 5 med et rimeligt svært drive med out of bounds op langs højre side. I venstre side er der en skråning opad, og der skal du ikke smide dit drive op. Det samme gælder midt i fairway, for der har de plantet et stort egetræ, som man absolut ikke KAN slå sit andet slag igennem. Green er beskyttet af out of bounds og tre bunkers i højre side. I venstre side er der en bunker og bag green er der en rimelig sej rough med et par stor sten. Green er meget kuperet og er svær at læse, så en 5'er eller 6'er skal man være glad for.

Mens jeg spillede på banen afprøvede min kone nogle af faciliteterne. Det vil sige, restauranten og swimmingpoolen fik en tur. Der kan kun siges positive ting om begge dele. Poolen er stor, og der er liggestole mv. til rådighed. Betjeningen i restauranten er god, og priserne er fornuftige. De serverer stort set alt, hvad hjertet kan begære. Og så har de ISKOLDT vand. Køb det inden du går ud på din runde; du får brug for det. Der var også en pro shop i klubhuset. Den så ikke ud af meget - størrelsesmæssigt - men den var meget velassorteret - og igen til fornuftige priser. Her kommer du ikke til at mangle noget.

Konklusionen må næsten være, at denne bane indtil videre er den bedste, jeg har spillet på i udlandet. Uden at sige for meget faldt jeg tit i staver over udsigten og den kvalitet greens var i. Der kan kun siges en ting om den: PRØV DEN hvis du er i nærheden, OG tag et kamera med dig. (P.S. de er en lille smule snobbede - men det klarer du sagtens)

FORE.DK's fordeling af golfbolde (points)
Banens beliggenhed: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens harmoni: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens hulforløb: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Fairways: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Bunkers: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Greens: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Variation: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Sværhedsgrad: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Faciliteter: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Golfbolde (point) i alt: 41 Golfbolde - max 6 pr. kategori af 54 mulige
>Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
English version
Under construction
 
 
27.06.10
Smukke Ærø - prøv Ærø Golf Klub.
 
11.09.09
Fantastiske Spanien - prøv Emporda Golf Resort.
 
 
 
 
 
 
 

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!

FORE.DK - Copyright
Senest revideret: 03.04.03 webmaster