OM FORE.DK
Forsiden
Ideen
Kriterier
Personer
Annoncering
BANER
Danske
Udenlandske
LINKS
Danske
Udenlandske
GOLF I TV
Oversigt
MAILLISTE
Tilmelding
GOLFNYHEDER
Engelske
BRUGTMARKED
Køb og salg
Debat
Debat


Få FORE.DK som startside

  > Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
Circolo Golf Venezia

Kontaktoplysninger:

Adresse:Circolo Golf Venezia
Strada Vecchia, 1
30126 Alberoni (Venezia) Italien
Circolo Golf Venezia's logo
Telefon:041/731333
Telefax:041/731339
E-mail:info@circologolfvenezia.it
Hjemmeside:http://www.circologolfvenezia.it/
Pro Shop:-
Restaurant:-
Kørselsvejledning:
(Brug evt. KRAK til at få en rutebeskrivelse fra dit hjem til klubben)

Praktiske oplysninger:

Greenfee:Senior: € 60-70
Handicap-krav:-
Huller:18 huller
Par:72
Længde:6039m - gul /5353m - rød
Booking On-line?Ja, via: http://www.circologolfvenezia.it/golf/prenotazioni.htm
Slope / herrer:(138 Gul) CR 72,6
Slope / damer:(133 Rød) CR 74,7

Faciliteter:

Driving range:Ja
Putting green:Ja
Indspilsgreen:Ja
Omklædning / bad:Ja
Restaurant / kiosk:Ja
Pro Shop:Ja
Andet:
FORE.DK's samlede indtryk af banen - anmeldelsen

Den 20. juli 2006 besøgte Peter og Jan Circolo Golf Venezia, som vi havde glædet os meget til at spille. Vi havde hørt meget godt om banen - bl.a. at der blev spillet European Seniors Tour der. De spiller for resten dette års (2007) udgave her i weekenden den 18-20. maj 2007. Det skulle vise sig at være en ret spændende opgave overhovedet at komme frem til den, da den befinder sig på den lille ø Lido di Venezia, som man kun kan sejle til. Vi havde været så smarte at tage en starttid kl. 9.00, og dette gjorde, at vi skulle køre hjemme fra Bibione kl. 6.00 for at være i Punta Sabbioni, hvor færgen gik kl. 7.41. Den tog os til Lido di Venezia, hvorfra vi skulle videre med bus ud til klubben. Det gik faktisk let og smertefrit, og det var en dejlig tur der ud. Da vi stod ud af bussen, var der vel omkring 300m til klubhuset, som var et ganske flot gammelt hus, der passede ind i omgivelserne. Der var god betjening, og vi kom hurtig videre mod rangen.

For at komme over på drivingrangen er der en lille gåtur fra klubhuset på omkring 200m. På vejen var der både muligheder for at slå fra græs og måtter. Der var flere mål at slå efter, og du kan sagtens stå og lege med de korte jern lidt tid her. Til gengæld er rangen ikke så lang, og slår du driver eller for de længereslående spillere 3 wood eller lidt mindre, vil du kunne slå bolde ud på 16. og 17. hul. Dette kan godt være lidt farligt, og det net, der er sat op, er ikke højt nok. Efter ca. fem minutter kiggede jeg over på Peter og så, at vandet løb ned af ham, og at hans polo allerede var gennemblødt, så I kan nok gætte, det var varmt og skyfrit. Oppe ved klubhuset finder vi en lille god puttinggreen og et udmærket indspilsområde, hvor du lige kan stå og pudse formen af, inden du går ud.

Allerede på første hul ser du den særlige stil, der er over banen. Snævre fairways og træerne meget tæt på, ret store bunkers på fairway og omkring greens. De fleste greens hælder lidt ned mod fairway, og de er smalle, lange og meget hurtige. Hul 1 er et lille par 4 på 358m og stort set helt lige. Du står ret højt over fairway og har et fantastisk syn ud over hullet. Det er et dejligt let hul at starte med, og det kan sagtens sætte en god runde i gang for dig. Ca. 260m ude ligger der en bunker i venstre side af fairway, og den kan du sagtens nok, hvis du slår lidt langt. Du skal dog først slå over den lille å/fordybning, der ligger ca. 70-80m fra tee og ca. 30-40m fra rød tee. Derud over er der træer i begge sider, men lige på dette hul syntes vi ikke rigtigt, de kommer i spil. Godt 50m før green ligger der endnu en bunker i venstre sider til at samle alle de bolde op, der bliver lagt kort op af green. For longhitterne kan denne bunker komme i spil i drivet, så pas på. Indspillet er for de fleste et kort jern i enten anden eller tredje slag, og her er det med at holde tungen lige i munden, da green er beskyttet af en stor bunker i venstre fra forkant til bagkant og en i højre, der begynder lidt før forkanten og stopper lige på den anden side af midten af greenen. Selve greenen er let kuperet og er ret svær at læse. Dette gør sig gældende på hele banen med greens, og derudover er de også meget hurtige. En handicap par eller en birdie er ikke langt væk her.

Hul 3 er et lille sjovt par 4 på kun 307m med en lille dogleg mod venstre, så denne green er absolut inden for rækkevidde for de langtslående, men pas på. I drivet skal du holde dig lidt til venstre, da alt på fairway falder en lille smule mod højre. Der er ca. 210m ud til en bunker i venstre side af dogleggen, og den er så absolut i spil for mange golfere. Der er to store træer ca. 100m ude i højre side og 150m ude i venstre side, og dem skal bolden slåes ind i mellem. Kan du sætte bolden på det i venstre side og samtidig fade den en lille smule, er det perfekt. En helt lige en lige til højre for træet i venstre side kan også gøre det. Kommer du til at hooke eller slice bolden for meget, er du ude i nogle meget trælse træer, og herfra er det ikke nemt at få sin par. Har du derimod hamret den ud i midten af fairway, har du den optimale indgang til green som ligger lidt på tværs af spilretningen, hvis du er kommet for langt ud i højre side. De fleste spillere kan komme på green i to her, men slår du ikke så langt, kan det være en fordel at spille bolden tæt på green i venstre side, så du får et let og lige indspil til pinden. For dem, der har krudt i driveren, kan greenen nås, og her gælder det om at komme lidt op i venstre side, så bolden triller ind midt på green. Green er godt beskyttet af hele fire bunkers, som alle med glæde vil sluge din bold. Hele tre små bunker ligger i venstre/bagkant alt efter, om du kommer fra tee eller midten af fairway. Disse bunkers er ikke værd at besøge, da de godt kan give nogle svære bunkerslag (her kan bolden ikke puttes op). Samtidig ligger der en stor bunker i højre side, som også er lidt dyb, så undlad at afprøv disse fire bunkers. Greenen er lettere kuperet og absolut ikke let at putte, og selv om vi ikke havde mere end en lille meter eller to, måtte vi nøjes med en sikker par på dette hul.

Hul 9 er et lille mega svært par 3 på kun 155m. Det svære her er ikke længden, eller hvad der ligger omkring green. Nej, det svære er, at du absolut ikke kan se en pind af, hvor du skal slå bolden hen. Du står simpelthen og slår lige ind i en høj, som ligger små 65-75m foran tee, og det er lige meget, om det er fra gul eller rød tee, du slår fra. Vi gjorde det, at vi sigtede efter midten af bakken, hvor der var en slags fairway, og så håbede vi bare på det bedste. Det viste sig også at være den rigtige linje, da Peter slog den, som vi havde aftalt, og jeg trak mit slag lidt til venstre side lige uden for green og lang. Jeg slog kun langt nok til at undgå den bunker, der lå i venstre forkant af green, og jeg tror ikke den er særlig morsom at ligge i. I højre side er der masser af plads, og det giver ikke det sværeste indspil at komme ind herover fra. Det samme gør sig gældende, hvis du slår kort, hvor der er fairway fra ca. 50m før green, så her er der heller ingen ko på isen. Inden du skal slå fra tee - vælg dit jern og stol på det og den retning du vil slå, det betaler sig. Er du på green i første hug, skal du ikke være sikker på, at din par er i hus, da green er ganske svær at læse og putte. Peter fik en god par og var meget glad for den, da han ikke vidste, hvor hans bold var havnet efter udslaget, men med to gode putts kunne han skrive 3 på scorekortet. Jeg måtte nøjes med en 4'er, og det var lidt ærgerligt, da jeg kun var +2 inden dette hul. Peter vendte i 40 slag, som var meget flot, og jeg i 38 slag.

Hul 13 er en meget langt par 5 på hele 500m og helt lige. Her skal du virkelig op og stå på driveren, og du skal slå den ca. 150m bare for at komme på fairway, så hold ikke igen. Drivet er meget vigtigt for at komme godt af sted, og den skal helst ligge på det kortklippede areal for, at du lettere kan komme op til din favoritafstand i andet slag. Der er ingen fairwaybunkers, du kan ramme i drivet, men der er skov på begge sider, og der skal du helst ikke ind. Hvis du er uheldig at slå bolden langt nok til venstre og ud i skoven, er der altså out of bounds, som du ikke kan se fra fairway, så pas på. Andet slag er for de fleste et transportslag, og her er det vigtigt, at du passer på de to vandhazarder/søer, som ligger fra 175m og ind. Den første ligger i højre side og strækker sig fra 175m og ind til 150m før green, og den kan godt komme i spil for de kortereslående. I venstre side begynder der en vandhazard/stor sø ca. 145m, og den dækker hele venstre side frem til ca. 40m før green. Her gælder det altså om at få lagt sit lay-up så sikkert som muligt, og i den afstand du bedst kan lide. For de langtslående er der en mulighed for at gå efter green i to, men det er en stor chance at tage, da bare et lille mis-hit kan koste meget dyrt. Green er beskyttet af to store bunkers, som med glæde sluger din bolde, hvis du slår en lille smule højre eller venstre og kort. Det er ikke de nemmeste bunkers at slå fra, og det kan hurtigt koste et slag eller to at besøge dem. Green er igen let kuperet, og den kan godt drille lidt, men til gengæld er den hele 30m lang og 12-15m bred, så der er nok at ramme. Peter havde lidt problemer her, men Jan lavede en god birdie, efter han havde slået den til stokken i tredjeslaget fra ca. 100m. Et super godt par fem, hvor det kræver at du tænker lidt golf samtidig med, at du skal lidt spille lidt med musklerne.

Det meget smalle hul 16 på Circolo Golf Venezia

Hullerne 16, 17 og 18 er et lille Amens Corner, hvor du virkelig bliver testet i, hvor præcist du kan slå dine bolde. Hullerne er meget smalle, og træerne står meget tæt på fairway, og selvom du rammer fairway, kan du stadigvæk godt være lukket lidt inde, så du ikke har så let ved at komme til green. De sidste tre huller løber rundt om drivingrangen, og den er faktisk i spil på 16. og 17. hul. Her er både mulighed for, at du slår bolden ind på rangen, eller at der kommer bolde fra rangen og ud på fairway, der hvor du spiller. Men alligevel har hullerne en grad af charme. Hul 16 er et lille par 4 på 330m og meget smalt og helt lige. Her er det drivet, der er det helt afgørende slag, for kommer du ikke godt fra tee, er det næsten umuligt at lave en god score på dette hul. Du står på et teested, der er hævet lidt i forhold til fairway, og det ser ret skræmmende ud. Den første forhindring er et halvstort træ i venstre side, og det står lige i den retning, du vil sende dit drive. Du skal enten slå over det eller lige højre om træet, men så kommer den lille faktor ind, at der er skov og buske langs med hele højre side af hullet, og kommer du der, er din bold så godt som død. Nok mest fordi bolden ikke er til at finde, da der ligger 1000 rangebolde, som også var hvide, da vi var der, men også fordi buskene og træerne jo ikke gør det nemmere for dig. Den rigtige linje er hen over højre side af træet og så snorlige. Ligger du midt i fairway, er indspillet til green ikke så svært, med mindre du ligger i den bunker, der er i højre side af fairway ca. 220-230m ude. Eller at du er så uheldig, at bolden har lagt sig bag det store træ, som står i midten af fairway ca. 60m før green og generer. Green er beskyttet af en bunker ca. 40m før i højre side og en lang bunker i venstre side, der starter ca. 15-20m før green og en i midtbagkant. Green er temmelig svær at læse, og vi måtte nappe to tre putts, hvilket resulterede i en 6'er til Jan og en 7'er til Peter, ikke så godt. Et rigtigt godt hul der kræver omtanke.

Efter runden er det tid til at slappe af oppe på klubbens terrasse, hvor du kan se puttinggreen og indspilsgreen, ligesom du også har et vue ud over 18. hul. Her er jo selvfølgelig også mulighed for at udfordre klubbens menukort, og det kan vi anbefale. De laver lækker mad til fornuftige priser. En anden god ting er, at du sagtens kan nyde en lille øl eller et glas vin. Der går jo trods alt et par timer, inden du skal køre bil. Proshoppen er lille, men har det er hører til en proshop på disse kanter. Alt i alt er dette absolut en bane, vi gerne kommer og spiller igen, Det var en kanon oplevelse med en bane i meget godt stand, og servicen var god.

FORE.DK's fordeling af golfbolde (points)
Banens beliggenhed: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens harmoni: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Banens hulforløb: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Fairways: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Bunkers: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Greens: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Variation: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Sværhedsgrad: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Faciliteter: Golfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategoriGolfbolde - max 6 pr. kategori
Golfbolde (point) i alt:43 Golfbolde - max 6 pr. kategori af 54 mulige
>Email  >Baneanmeldelse >Fordeling af points
English version
Under construction
 
 
10.07.11
Fantastisk bane! Stensballegaard Golf.
 
13.06.11
Fransk namme-nam Golf Country Club de Cannes-Mougins.
 
 
 
 
 
 
 

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!

FORE.DK - Copyright
Opdateret d. 17.5.2007 webmaster